Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder fra Natural Sciences

Foto: Colourbox

20.08.2018 | Offentligheden / Pressen, Medarbejdere

Tre projekter med fokus på det rene vand

Hvad betyder udledning næringsstoffer for havets pH-balance og omfanget af iltsvind? Kan flere vandplanter reducere kvælstof og fosfor i vandløb og give bedre vandkvalitet? Dette er blandt de spørgsmål, Aarhus Universitet nu skal hjælpe med at besvare efter bevillinger fra VELUX FONDEN på i alt 3,9 mio. dkk.

Billederne viser kræftceller, som i seks timer har været udsat for BE-43547 og har fået tilført et grønt-fluorescerende reagens, der akkumulerer og ændrer farve til rød/gul i mitokondrier med intakt membranspænding. Forskellen på de to billeder er, at cellerne til venstre havde ilt nok, mens cellerne til højre var berøvet ilt. De manglende rød/gule farver viser, at mitokondriernes membraner er ødelagt. Kræftcellerne er døde. Foto: Thomas B. Poulsen
Hvert af de to elektronmikroskopier viser udsnit af en kræftcelle, der har været uden ilt i fire timer, samt et nærbillede af et mitokondrie i den pågældende celle. Cellen til venstre er behandlet med BE-43547, mens den til højre er behandlet med en inaktiv variant af stoffet. Forskellen er tydelig: mitokondriets foldede indermembran (cristae) er intakte hos cellen til højre, mens de er ødelagt hos den selvmordsramte celle til venstre. Foto: Thomas B. Poulsen

16.08.2018 | Offentligheden / Pressen

Naturstof får kræftceller til at begå selvmord

Forskere på Aarhus Universitet har opdaget, at et særligt naturstof slår aggressive kræftceller ihjel på en ny og effektiv måde. Stoffet beskadiger kræftcellernes kraftværker, mitokondrierne, og sætter gang i en selvmordsproces, som virker til at adskille sig kendte former for programmeret celledød – og som afhænger af kræftcellernes iltniveau.

Marsvin er den eneste hvalart, der yngler i de indre danske farvande. Nu har forskere fra Aarhus Universitet opdaget, at de bruger deres klik-lyde til både at finde føde og til social kommunikation. Foto: Peter Verhoog.
Et marsvin med lydoptager på ryggen. Foto: Institut for Bioscience - Havpattedyrforskning, AU.

13.08.2018 | Offentligheden / Pressen

Marsvin kommunikerer med højfrekvent morsekode for at undgå spækhuggere

Danmarks eneste hval, marsvinet, benytter sig af de samme høj-frekvente, morsekode-lignende klik, som de bruger til at finde føde med, til at kommunikere med artsfæller, viser ny forskning fra Aarhus Universitet. Disse nye resultater giver et helt nyt indblik i marsvinenes sociale liv, som man ikke tidligere har kendt til.

Lektor Claudio Orlandi modtager et ERC Starting Grant på 1,5 mio. EUR. Foto: Peter F. Gammelby, Aarhus Universitet

10.08.2018 | Offentligheden / Pressen, Bevilling, Medarbejdere

ERC-bevilling til forskning i fremtidens kryptografiske protokoller

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har tildelt lektor Claudio Orlandi fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet et Starting Grant på 1,5 mio. EUR til forskning i fortrolig, effektiv og sikker multiparty computation (MPC).

Den sidste tasmanske pung-ulv (Thylacine) døde i 1930. Ukendt fotograf, [Public domain], via Wikimedia Commons
Kort over den faktuelle udbredelse af store pungdyr i Australien i dag (øverst) og hvordan udbredelsen ville have set ud, hvis ikke de fleste af de store pungdyr var uddøde. Til højre et slægtstræ over et udpluk af de store pungdyr (som er en underklasse af pattedyr). Arterne med brune cirkler er uddøde i forhistorisk tid, de røde cirkler betyder 'kritisk truet', gul 'næsten truet' og grøn 'ikke truet'. Cirklernes størrelser markerer desuden dyrenes vægt. Grafik: Søren Faurby, Göteborgs Universitet
Den brune bjørns udbredelse i dag markeret med blå farve. Den røde farve viser, hvor arten også ville være at finde i dag, hvis ikke den var blevet fordrevet. Grafik: Søren Faurby, Göteborgs Universitet

08.08.2018 | Offentligheden / Pressen

Forskere kortlægger alle nulevende og udryddede pattedyrarter

Et dansk-svensk forskerhold har offentliggjort det hidtil mest detaljerede slægtskabstræ og atlas over pattedyr, hvor de sammenkæder alle de nulevende og nyligt uddøde arter af pattedyr – næsten 6000 i alt – og kuldkaster mange tidligere ideer om globale mønstre i biodiversiteten.