Man kan fx høste blæretang ved kysten – det kræver kun gummistøvler, da blæretang vokser på ret lavt vand. Tag kun de yderste ca 10 cm, da de er bedst, og tag ikke alle spidserne, da blæretangen så har bedst mulighed for at komme sig. Opskyllet tang skal man generelt lade ligge, da det kan være svært at vide hvor friskt det er.

Der findes en god hjemmeside, spisetang.dk, der kan være nyttig

Man kan dyrke fx sukkertang. Der er en god beskrivelse på spisetang.dk. Her er også gode opskrifter til hvordan man får det hele vejen til bordet Ellers er der rigtig mange gode opskriftsbøger med tang. Du kan finde nogen af dem på ofn.dk

Ja, i princippet kan man, da tang har en god evne til at optage tungmetaller. Dog vokser tang ikke i søer. Men der er lavet forsøg med at få tørret tang til at optage tungmetaller også fra forskellige typer af fersk spildevand. Dog er det begrænset, hvad man kan bruge tangen til bagefter. Ikke direkte til at spise i al fald!

Ja, tang har en evne til at optage tungmetaller, men hvis tangen har vokset i rent vand, vil det typisk ikke være et problem at bruge tangen til fødevarer eller foder. I projektet tang.nu er DTU FOOD ved at udarbejde en oversigt over indholdet af tungmetaller i tang i Danmark. Den bliver offentliggjort i starten af 2021

Se #4

Der har været udført studier, der tyder på, at det kan lade sig gøre at spise tang og på den måde slippe af med tungmetaller i kroppen. Dog er det mig bekendt ikke helt veldokumenteret endnu, hvor effektivt det er

Ja, det kan man faktisk godt. Det vil kræve en del tangdyrkning, idet man med den nuværende produktionsform kan fjerne op til 50 kg kvælstof og 5 kg fosfor med en hektar tang om året. Se i øvrigt denne rapport om bl.a. dyrkning af sukkertang som ’marint virkemiddel’ til fjernelse af næringsstoffer fra havmiljøet: dce2.au.dk/pub/SR368.pdf

Ja, det kan det faktisk godt. Når man bruger tang som gødning i sin have, så tager man en masse salt med, og det er der nogle afgrøder, der godt kan lide, f.eks. kartofler, kål og asparges, mens andre afgrøder ikke er så vilde med det. Så det kan faktisk godt blive et problem, men hvis man bruger det til kål, kartofler og asparges, er det rigtig fint, og hvis man bruger det i mindre mængder til andet, så er det også rigtig fint.

Køer skal også bruge salt og mineraler i deres foder, men det skal afstemmes, så de får det og kun det de har brug for. Så derfor kan tang bruges som erstatning for nogen af de mineraler, man ellers kommer i kvægfoder. Det skal naturligvis afstemmes nøje. For kartoflerne se #8

Ja, man kan også bruge ålegræs som gødning i haven, Fx til kartofler. Men ålegræs indeholder ikke helt så mange mineraler som tang. Se i øvrigt #8

Se #8

Det kan man nemlig godt, og det bliver meget spændende, hvad Miljøstyrelsen beslutter fordi dyrkning af sukkertang, er faktisk et af de instrumenter, ligesom dyrkning af muslinger, som man kigger på til at hente noget af den næring tilbage fra havene til fødekæden på land. Det kan og skal selvfølgelig ikke erstatte, at man reducerer næringsudledningerne fra land ved kilden, men det næring som allerede er derude i havmiljøet og som man ikke kan hente på anden måde, det kan man bl.a. hente ved at dyrke tang. Man kan læse mere her: dce2.au.dk/pub/SR368.pdf

Man kan samle opskyllet tang på stranden og tage det med hjem. Her kan man enten kompostere det, grave det ned som det er eller klippet i mindre stykker – eller man kan lægge det i volde ovenpå jorden og plante kartofler i det.

Jo der er helt sikkert også nogle tangarter, der trives bedst ved lave saltholdigheder, og som fx ikke findes i Nordsøen. Der er arter, der har tilpasset sig uanset hvilke forhold, man finder. Der er bare flere arter, der trives bedst ved højere saltholdigheder.

Det kommer man forhåbentlig også til for som du siger, så er forholdene gode. Vi mangler bare at få udviklet og testet nogle dyrkningssystemer, der kan holde til de hårde forhold i Vesterhavet med meget vind, strøm og bølger.

De større kommercielle og forskningsrettede anlæg ligger ved relativt høje saltholdigheder, mens der er mange hav-haver, der ligger ved lavere saltholdigheder. I havhaverne er det borgere, der dyrker små mængder tang og muslinger som en slags hobby, så her gør det ikke så meget at tangplanterne ikke bliver flere meter lange – bare der bliver noget tang man kan høste og spise. Se også #18

Det er fordi tangen har en vis mængde salt inde i cellerne, og for at vokse optimalt skal der være balance mellem saltindholdet inde i cellerne og udenfor cellerne.

Tangbrugen i de kommercielle i havbrug i Danmark de ligger, hvor der er nogenlunde okay saltholdighed. Men der er rigtig mange af de her havhaver, der ligger overalt i landet, og de ligger overalt i landet, fordi der overalt i landet findes entusiastiske mennesker, der gerne vil dyrke deres egen tang og deres egne muslinger. Så kan det godt være at man ikke får 2 meter lange sukkertang, men man får måske en der er 1 meter lang, men den er stadig fin at spise og smager godt.

Limfjordens saltholdighed er højest i vest, hvor der er forbindelse til Vesterhavet. Limfjorden tilføres en masse ferskvand fra land, og derfor falder saltholdigheden mod øst, hvor der er forbindelse til Kattegat. Saltholdigheden varierer mellem over 30 promille og ned til ca 20 promille.

I Thisted bredning findes mange forskellige arter af tang, både brune, røde og grønne – fx carrageentang, søsalat, Sargassotang, blæretang, skulpetang. Men ikke de store brunalger som fx sukkertang og fingertang.

Ja, der er mange der forsker i forskellige medicinske egenskaber i forskellige tangarter, og der findes mange eksempler på forsøg, der har vist gavnlig effekt på bl.a. Alzheimers sygdom, hjertekarsygdomme, kræft, fedme, tarmsygdomme – men der er ikke godkendt medicin baseret på tang – endnu.

Se #20.

Lige nu er der kun påvist virkning af en makroalge – Sargassotang – mod Alzheimers sygdom. Der forskes i effekter af forskellige makroalger på både Alzheimers, tarmsygdomme, hjerte-karsygdomme, kræft, AIDS – ja sågar Corona. Se #23

Ja, der er forskere, der mener at nogle af de sulfaterede kostfibre, fx carrageenan har anti-virale egenskaber, som kan bruges i kampen mod corona.

Det kan man faktisk godt. Man kan lave bioethanol af tang på basis de sukkerstoffer, der er i tang, men det er ikke uden udfordringer. Der er faktisk en bil, der er testkørt på bioethanol af tang sidste år på Teknologisk Institut på ethanol lavet af sukkertang. Så man kan lave ethanol af tang og så kan man lave den der cremede, lidt glycerin-agtige konsistens ved at tilføje alginat. Så to komponenter til håndsprit kan man lave af tang.

Nej, det er de ikke. De er faktisk meget fjernt beslægtede.

Eurokaryoter er de organismer, der har cellekerner, hvor de har deres DNA eller arvemateriale inde i cellekernen. Prokaryoter er bakterier og arkæer som har deres arvemateriale liggende frit ude i cellen. Tang er en eurokaryot. Den har cellekerner med DNA i.

Jo, tang kan godt være forurenet, både med sygdomsfremkaldende bakterier og med tungmetaller – man sikrer sig ved at spise tang, der er høstet på steder med rent vand. Dvs. undgå havne, spildevandsudløb, åudløb og industri, dér hvor du samler tang.

Tang optager tungmetaller, men det er ikke så grundigt undersøgt om tang også optager fx dioxin

Der er i princippet ingen tang-arter der er giftige. Men man skal fx ikke spise alt for meget sukkertang hver dag for så får man for meget iod. Og man fraråder at spise Sargassotang, fordi den indeholder høje koncentrationer af arsen

Se # 29

Se # 29. Og nej tang kan ikke blive giftig på samme måde som muslinger eller fisk. Muslinger og fisk bliver giftige fordi de spiser giftige mikroalger, og opkoncentrerer giften. Tang spiser ikke mikroalger.

Se #27

Makroalger – altså tang – er ikke giftigt. Men mikroalger kan være giftige. De ’alger’, der gør, at man indimellem fraråder folk (og hunde) at bade er de organismer, man tidligere kaldte ’blågrøn-alger’. Men det er ikke alger, det er bakterier, og de hedder nu ’blågrøn-bakterier’ eller cyanobakterier.

Der er ingen tangarter (makroalger), der er giftige. Men der er arter af mikroalger, der kan være giftige og der er arter af ’blågrøn-bakterier’ (tidligere kaldet ’blågrøn-alger’), der kan være giftige.

Nej –se #27-34

Nej –se #27-34

Nej –se #27-34

Se #33

Nej –se #27-34

Ja, i princippet er alle tangarter spiselige. Se #29.

Som udgangspunkt nej – hvis tang er skyllet op på stranden skal man ikke spise det, for det kan være svært at vide, hvor længe det har ligget der. Det er bedst at plukke det, mens det stadig vokser i havet. Når det så er sagt, så kan man godt finde helt frisk og fin tang, der lige er skyllet op på stranden, og det kan man godt spise, men man skal være helt sikker på at det er friskt

Ja, de kan i princippet alle sammen spises – dog fraråder man at spise Sargassotang, da det indeholder meget arsen. Noget tang kan du plukke på helt lavt vand – fx søsalat, carrageentang og blæretang – andre arter findes kun på lidt dybere vand – fx sukkertang, søl, fingertang

I princippet er trådalger også spiselige, og næringsrige damme som fx gadekær er et af de steder hvor man finder tang i ferskvand. Jeg ville dog bestemt ikke anbefale, at spise trådalger fra gadekær, da gadekær ofte har knap så god vandkvalitet.

Selv tak Der er steder i Limfjorden, hvor tang kan indeholde høje koncentrationer af tungmetaller. Så generelt skal man holde sig til at samle tang på steder, hvor vandet er rent, dvs. undgå havne, spildevandsudløb, åudløb og industri, dér hvor du samler tang.

Der er lavet en enkelt undersøgelse af mikroplast på blæretang. Den viste, at hvis du skyller blæretangen grundigt i saltvand, når du har høstet den, så vasker du mikroplasten af.

Udledninger af næring fra land påvirker især artssammensætningen af tangplanter – når der er høje næringskoncentrationer ser man mange hurtigtvoksenden étårige arter som fx søsalat og fedtemøg, mens man ser flere flér-årige, langsomtvoksende arter, når der ikke er så megte næring i vandet. Det er det sidste, der er bedst for økosystemerne i havet skaber den højeste biodiversitet i havmiljøet. De store tangskove af flerårige arter – fx sukkertang kan helt forsvinde fra områder med høje næringsudledninger, det har man bl.a set i Norge.

Når tangen laver fotosyntese, producerer den ilt, og det kommer ind i blærerne.

Se spørgsmål 47.

Se spørgsmål 47.

Det er formentlig ilt, som blæretangen danner ved fotosyntese

Luftblærerne fungerer som tangplantens ’svømme-vinger’, dvs de holder den oprejst i vandet, så den kan strække sig op mod sollyset og få mest mulig solenergi. Det er solenergi tangplanterne lever af ved fotosyntese – ligesom planter.

Ja, det kan man godt, men man kan ikke dyrke hvilken som helst tang i hvilket som helst klima. Tangarter er tilpasset, dér hvor de vokser, så de arter, vi finder i danske farvande, kan vi dyrke i Danmark for de er tilpasset temperatur, saltforhold og lysforhold. De tangarter, man finder i troperne, vil man ikke kunne dyrke herhjemme, men man vil kunne dyrke dem i troperne. Så uanset hvor man er, vil man kunne finde nogle tangarter, man kan dyrke.

Ja den kender jeg godt. Det er trøffeltang. Den er meget fantastisk og meget aromatisk tangart. Det er en lille bitte tot tang, en rødalge, der vokser kun på buletang. Eftersom vi ikke har så meget buletang i Danmark, så har vi den faktisk ikke i Danmark, men på Færøerne har de den, og der håndplukker de den. Den hedder

Vertebrata lanosa.

Jo det regnes som tang, og det er et rigtig godt spørgsmål. Der er mange tangarter, bl.a. søsalat, som driver rundt. Det starter med at have fæste, men så bliver det rykket løs, og så lever de bare videre, mens det flyder rundt. Så det starter med at have fæstet, men mister det senere hen. Sådan er der flere tangarter, der også har det. Så alle tangarter starter med at have fæste, men kan godt leve videre uden.

Ja det kan der godt være, for når man høster tang, vil der være noget som har god kvalitet, som man kan bruge til fødevarer og noget har lidt mindre god kvalitet. Tanken er, hvis man kigger i det her bioraffineringsperspektiv, eller i det hele taget no waste-perspektiv, så skal man selvfølgelig bruge det hele. Så det der har en lidt dårligere kvalitet, kan man måske bruge til at trække proteiner ud af til fødevarer eller foder. Hvis det er helt skidt, kan man bruge det til energiproduktion og gødning.

Jo det gør det faktisk, når tangene bliver spist eller forgår, så frigives CO2’en igen og så går det hele i kredsløb igen. Der hvor det bliver klimavenligt at dyrke tang, er hvis man laver tangskove eller store tangplantager, hvor CO2’en bindes og bliver der i længere tid, eller hvis man laver nogle produkter, hvor den bundne CO2 går ind og erstatter f.eks. fossilt kulstof eller erstatter lokale produkter, der fx erstatter sojaprotein, der bliver produceret og transporteret fra Asien. Der er også en mindre del af det CO2, der bindes i tangen, der lagres i havbunden i mange hundrede år, og på den måde trækkes ud af atmosfæren.

Man siger generelt at tang og mikroalgerne bidrager ca. med halvdelen af den ilt, der produceres i verden. Og planterne med den sidste halvdel.

Økologisk dyrkning af tang er beskrevet i et EU direktiv: KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets

forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol

Heraf fremgår bl.a. at man kun må bruge økologisk gødning til sine tangspirer i spiringsfasen på land, at dyrkningsaktiviteter på land skal være overdækkede, at man ikke må bruge bundmaling på sine bøjer og sin båd, og at man skal bruge økologisk hydraulikolie i sin bådmotor.

Se #58. Og nej, der er ikke brug af pesticider og kunstgødning i dyrkning af tang. Man bruger en lille smule gødning til tangspirerne i spiringsfasen på land, men det er ganske lidt.

Nej, det kræver økologicertificering, hvis man skal kalde sit tang økologisk – se #58. Det er Hjarnø Havbrug ved Horsens Fjord, der har 100 hektar til dyrkning af økologisk sukkertang.

Se #58 og #59

Nej, det har man ikke Men fx på Grønland kan man finde sukkertang, der ikke bliver så slidt, og de kan blive meget lange og have flere års vækst siddende på række med tydelige ’indsnøringer’ imellem

Det er bare sådan sukkertang lever – det er sådan dens livscyklus er.

Det er formentlig, fordi sukkertang indeholder sukkerstoffet mannitol, der også har givet sukkertang sit navn.

Det har garanteret noget med strømforholdene at gøre at tang lægger sig i bunker, når det skyller op på stranden. Ude i havet vokser det også ujævnt i små grupper, og det har for det meste at gøre med at stenene på bunden er ujævnt fordelt. Og tangplanter skal have fx sten at sætte sig fast på. De kan ikke vokse på sandbund eller mudderbund

Ja, når det går helt amok som det gør nogen somre, så er det skidt. Søsalaten fylder hele fjorden og skygger for de bundplanter, der kendetegner et sundt havmiljø – fx ålegræs og flerårige tangplanter. Og når søsalaten dør om efteråret, så rådner hele den store mængde søsalat. Det skaber både dårligt havmiljø med risiko for iltsvind, lugtgener for dem der bor ved fjorden og frigivelse af klimagasserne metan og lattergas

Den bedste måde er at begrænse udledninger af næringsstoffer fra land. Men man kan også høste søsalaten og forhåbentlig i nær fremtid bruge den til fødevarer eller foder til dyr.

Rå søsalat er blødt og slasket, men også lidt sprødt og knasende – konsistensen er lidt ligesom tynde skræller af gulerødder. Frisk søsalat smager mest bare af havvand.

Det er kun arter, der ikke oprindeligt er hjemme-hørende i Danmark, der kategoriseres som invasive. Søsalat er en oprindelig art i Danmark, men det er korrekt at den breder sig uhæmmet i næringsrige fjordområder.

Hvis søsalaten er klart grøn og hel – og altså ikke fuld af huller og brune/gule områder, så er den frisk nok til at spise

Tang og mikroalger er to forskellige ting, men der findes grønne mikroalger, der hedder Chlorella og der findes det man tidligere kaldte blågrøn-alger, som kaldes ’blågrøn-bakterier’ bl.a. den art, der hedder Spirulina, som man kan bruge både i drinks og i smoothies. Så ikke tang, men forskellige typer af mikroalger, kan man bruge i cocktails. Jeg tror man ville få nogle ret slimede cocktails ud af at bruge tang, men dermed sagt at man ikke kan gøre det. Man kan faktisk bruge alginat fra tang til at lave tang-perler til cocktails – lidt ligesom i bobble-tea

Det har typisk været fx purpurhinde, søl, blæretang og sukkertang. Det har været arter, man kunne finde i tidevandszonen, som har vokset der, så man kunne gå ned ved lavvande og samle ind og spise dem.

Ja, fibrene i tang kan bruges til papirproduktion og også til tekstiler. Det er et ret spændende perspektiv, som der er fokus på, og som kunne bidrage til en mere bæredygtig tekstilproduktion.

Jeg kan rigtig godt lide frisk blæretang og tørret søl Og sukkertang og kombu i nudelsuppe

Jeg kan rigtig godt lide frisk blæretang og tørret søl Og sukkertang og kombu i nudelsuppe

Jeg kan rigtig godt lide frisk blæretang og tørret søl Og sukkertang og kombu i nudelsuppe

Min allerbedste livret er sushi – så det kan man godt sige Ellers kan jeg rigtig godt lide frisk blæretang og tørret søl Og sukkertang og kombu i nudelsuppe

Se #79

Ja det gør der. Der forskes meget rigtig meget i brug af tang til biobrændsel, og det har der gjort de sidste 10-15 år – og faktisk også helt tilbage til energikrisen i 1970’erne. Man kan godt lave biobrændsel af tang, men det korte svar er, at det ikke kan betale sig. Der er så lav kilopris, hvis man må sige det sådan, i energiproduktion, at det aldrig kan svare sig kun at dyrke tang til at lave energi af det. Man kan godt lave bioethanol og biogas af tang, man kan lave bioolie af tang. Det eneste man ikke kan, er at brænde tangen. Det fungerer ikke så godt, fordi især ét af de her støttestoffer, der er i planter – lignin – er et meget reaktivt stof, der gør at plantemateriale kan brænde. Det findes ikke i tang, så det kan være næsten umuligt at sætte ild i tang. Man arbejder faktisk på at lave brandhæmmende materialer af tang.

Ja, der findes bioraffineringsanlæg, der i demonstrationsskala kan producere bioethanol fra tang, og opskaleringen derfra til en reel stor produktion er ikke besværlig. Det der er barrieren lige nu er at selve produktionen af tang skal skaleres op, så der er biomasse nok at arbejde med. Og at det pt ikke kan betale sig kun at producere bioethanol fra tang. Det er nødvendigt for at få en god forretning, at man samtidig kan udvinde andre højværdi stoffer fra den samme tang-biomasse – fx antioxidanter til hudpleje, ingredienser til fødevarer og protein/mineraler til dyrefoder

Det afhænger meget af, hvordan forholdene er på den havbund tangen lander i – hvor meget ilt, der er tilstede. Så det er svært at give et generelt svar på.

Fotoner – lysenergi – er nødvendigt for vækst af tang, fordi tang kun vokser ved fotosyntese. Der er eksempler på tangplanter – skorpeformede kalkalger – der vokser helt ned på 200-300 m dybde, hvor der ikke er meget lys tilbage. På Grønland, hvor vandet er meget klart og lyset trænger langt ned i vandsøjlen, har vi fundet store brunalger (arter som er i familie med sukkertang og fingertang) helt ned til 70 meters dybde.

Kalkalger er en speciel gruppe af rødalger, der har kalk indlejret i cellevæggene. De skaber bl.a. de flotte røde, lyserøde, lilla og bordeaux farvede belægninger på sten, som man ser i havet, og på stranden, når de skyller op. I gamle dage brugte man flere steder i Europa kalkalger til kalktilskud til landbruget (maerl) og høstede dem kalkalger i store mængder i havet. Det er nu forbudt at høste kalkalger i havet, fordi man skader vigtige levesteder og ødelægger biodiversiteten.

Kalkgrunden udfor Fornæs Fyr er speciel fordi den fungerer næsten ligesom en klippekyst, hvor store tangskove har mulighed for at vokse, fordi de har noget fast underlag at sætte sig fast på. På Kalkgrunden findes store flotte skove af fingertang og sukkertang, med en stor underskov af forskellige rød- og brunalger. Der er rigtig stor artsdiversitet.

Jo, tang er en våd biomasse – den indeholder op til 90% vand, og efter høst begynder tangen at nedbrydes. Typisk er der en kort tidshorisont på få dage, selv hvis tangen opbevares på køl, så den skal helst tørres, fryses eller ensileres med det samme for at være lagerstabil.

Hjarnø Havbrug startede tangproduktion i 2013, bl.a. med det formål at være med til at undersøge og dokumentere, om man kan bruge tangproduktion til at fjerne næringsstoffer – bl.a. fra fiskeproduktion fra havvandet. I 2020 er den lov (L111), der tillod ’kompensations-dykning’ af tang og muslinger for at opsamle næringsstoffer fra fiskeproduktion, trukket tilbage.

Ja der skal en tilladelse til. Hvis man vil dyrke tang, så er der en ansøgningsproces gennem Kystdirektoratet. Hvis man vil lave en lille havhave, som ikke er kommerciel, så er det ikke så svært at få en godkendelse. Hvis man vil lave et stort kommercielt anlæg, som fylder mere og har større effekt på havmiljø osv., så skal der en lidt større proces til.

Lige nu ser jeg det største potentiale til fødevarer og til foder. På længere sigt og med en større produktion forestiller jeg mig, at der vil være tang af forskellig kvalitet, hvor den gode kvalitet kan bruges til fødevarer, mens de lidt ringere kvaliteter kan bruges til bioraffinering og blive til foder, materialer, højværdistoffer – og de sidste rester til energiproduktion og gødning.

Det vil jeg mene er fordi man endnu ikke har resultater for de gavnlige effekter tang kan have på forskellige husdyr. Jeg forestiller mig, at der vil ske en del indenfor de næste 5-10 år på den front.

Hm. Det ved jeg faktisk ikke – måske har jeg snakket lidt for hurtigt

Frisk tang kan man købe hos firmaet Dansk Tang, men der er flere, der har planer om at kunne levere frisk tang til dagligvarebutikker, fiskeforretninger, måltidskasser og restauranter. Tørret tang og saltet tang kan man købe hos fiskehandlere, i helsekostbutikker og også i nogle større dagligvarebutikker

Der er forskellige parasitter, vira, svampe og bakterier, der angriber tangplanter. Fx i troperne har sygdommen ’ice-ice’ gjort stor skade på produktionen af rødalger til produktion af carrageenan og agar.

Se # 56

Ja, det kan man godt. Vi arbejder i et spændende projekt (SeaSusProtein, støttet af GUDP), hvor vi skal forbedre udvinding af protein fra søsalat ved hjælp af de samme metoder som man bruger til græs. Det ser lovende ud! Tang har brug for ca de sammen næringsstoffer som planter – altså makronæringsstoffer som kvælstof og fosfor, samt en masse mikronæringsstoffer – spormetaller og vitaminer.

Det er et godt spørgsmål. Det kunne jeg også godt tænke mig at vide. Men det kan man godt forestille sig, for tangplanter bruger forskellige indholdsstoffer til at tilpasse sig miljøet – og med højere temperaturer vil fx angreb fra bakterier og dyr, der vil æde tangen måske tage til – og så vil tangen producere flere ’forsvars-stoffer’ for at beskytte sig selv. Nogle af disse forsvarsstoffer har en mere bitter smag. Men da smagen er tang er megte kompleks og skyldes mange forskellige stoffer, så er det svært at vide, hvad der vil ske

Ja – den globale opvarmning gør fx at tangarter flytter sig i verdenshavenene – så arter der trives bedst ved en bestemt temperatur flytter længere nordpå. Man kan se, at fx sukkertang forsvinder fra de mere sydlige kyster i Portugal, mens den breder sig nordpå i Arktis

Forureningen i havene påvirker alle organismer i havet økosystemer. Også tangen.

Jeg vil anbefale en hjemmelavet salat af blæretang eller en rawbar med masser af kakao og knust tørret sukkertang – se opskrifter på hjemmesiden for offentlige foredrag i naturvidenskab - og god fornøjelse!

Hehe altså tang optager alle mineraler fra havet, og da guld også forekommer i meget, meget, meget lave koncentrationer, så vil der også være ufatteligt lave koncentrationer af guld i tangen i Sargassohavet. Men det vil være tilfældet for alt tang – og det er så lidt, at det næsten kunne være løgn

Der er mange arter, det ville være godt at producere i Danmark – alle dearter vi finder i danske farvande, trives jo under de abiotiske forhold vi har i vores danske farvande. Men når det er sagt, så er der helt klart enkelte arter, der er bedst at producere fordi de er relativt nemme at have med at gøre, vokser nogenlunde hurtigt og giver et rimeligt udbytte. De bedste i den henseende er sukkertang, søl og søsalat.

Ja, det kan man godt – proteiner fx kan ødelægges ved varme, så man anbefaler at tørre tang ved relativt lave temperaturer, hvis proteiner skal udnyttes. Flere vitaminer er også følsomme overfor varme, men mineraler tager ikke skade af varme.

Nej det gør man ikke for øjeblikket. I princippet burde vi kunne dyrke purpurhinde i Danmark for vi har danske arter, der allerede vokser i vores farvande, og der har været lavet få forsøg med at gøre det. Purpurhinde er bare lidt kompliceret at dyrke.

Tangens hæfte-klo hjælper tangplanten med at holde sig fast på havbunden, så den ikke skyller ned på dybt vand, hvor der ikke er lys nok til at overleve – eller på land, hvor den vil tørre ud. Hæftekloen vokser ud som noget af det første, når tangplanten er ganske lille – og vokser i takt med at tangplanten bliver større. Hvis tangplanten rykkes løs, kan hæftekloen ikke bare gribe fat i underlaget igen.

Hvis du mener den figur jeg viste i oplægget, så var det målt på mængden af tons – ikke markedspris. Markedsprisen for både fisk, rejer og skaldyr er højere end for tang.

I 50’erne var ålegræsset meget begrænset i Danmark pga en sygdom – ålegræssygen, der ramte ålegræsset i Danmark i 1930’erne. Nu er den største trussel mod ålegræsset, at vi udleder for mange næringsstoffer til havmiljøet. Ålegræs kaldes også ’bændeltang’, men er i virkeligheden en plante, ikke en tangplante.

Jeg kunne godt drømme om, at vi fik udvidet produktionen af sukkertang i havet i Danmark – gerne også i Vesterhavet og gerne på nogle af de arealer til havs, som i forvejen bruges til fx produktion af vindenergi. Og så kunne jeg godt drømme om, at produktionen af fisk i anlæg på land blev koblet til tangproduktion, så tangen kunne hjælpe med at rense udledningsvandet for næring.

I de fleste arter ville svaret være nej – men fx i nori, den rødalger man bruger til at vikle om ris i sushi – kan der være et ret højt proteinindhold. Så den kunne man i princippet godt blende med i en protein-shake. Men man forsker meget i at udtrække protein fra tang, og bruge det i produkter hvor smagen kan skjules lidt – fx til protein-shakes, protein-bars eller plantefars og ost

Der findes kun meget få tangarter i ferskvand – og jo, de smager nok ikke så salt som dem fra havvand. Men langt de fleste tangplanter findes i havvand. Det kunne være spændende at lave en smagstest på tang, der havde vokset i Nordsøen, hvor der er meget salt og i Østersøen, hvor der ikke er så meget salt i vandet – og se om man kunne smage forskel

Der er indikationer på, at det kan øge forekomsten af ’gavnlige’ bakterier, og reducere forekomsten af visse sygdomsfremkaldende bakterier.

Man kan købe tang som kosttilskud i forskellige helsekostbutikker

Det er man i øjeblikket ved at lave forsøg med på Silkeborg Sygehus, så det bliver spændende at se resultaterne.

Hehe – ja i princippet burde man kunne opnå samme effekt på de metandannende bakterier i menneskers tarmsystem. Men det skal lige bemærkes, at køer prutter over 1000 gange så meget som mennesker En ko udleder ca 500 l metan om dagen, hvor mennesker kun udleder ca 0,5 l gas.

Så skal man spise rigtig meget tang for omega-3 fedtsyrer udgør kun en mindre del af fedtet i tang. Og der er meget lidt fedt i tang – typisk under 1%. Omega-3 fedt er meget mere koncentreret i fede fisk. Så jeg vil mene, at det vil blive svært at få dækket sit omega-3 behov ud fra tang alene.

Det er et rigtig godt spørgsmål som er meget svært at svare generelt på. Der er så mange forskellige effekter af forskellige tangtyper. Men i de forsøg, der kører på Silkeborg sygehus for at se på de gavnlige effekter af tangs kostfibre på kroniske tarmsygdomme, er det ganske små mængder tang forsøgspersonerne indtager.

Det kommer an på hvor meget du spiser Det er især de store brunalger – sukkertang, fingertang, kombu – man skal være opmærksom på ikke at spise for meget af for ikke at få for meget iod. Så hvis man holder sig til at spise små mængder, så vil det helt sikker være sundt – ikke bare i en uge, men hele året

Ja, især sukkertang og blæretang kunne – som en slags havets grøntsager - blive en del af den daglige kost for danskere.

Fisk, fx ørreder, spiser tang. Havskildpadder gør også. Jeg ved ikke om der er større landlevende vilde dyr der spiser tang – men det kunne være spændende at undersøge.

Der er kæmpe fokus på dette på verdensplan, og der forskes i både opskalering af produktionen af Asparagopsis, så man kan forsyne en stor foderproduktion med tang, og der forskes i om vi kan bruge andre arter af tang til foder med samme effekt. Jeg tror, der kommer til at ske en del indenfor de næste 5-10 år.

Det er svært Hvis man producerer fx stivelsesprodukter fra tang, så oprenser man dem undervejs i processen, og det fjerner havlugten. Hvis tang skal spises direkte, kan det hjælpe at fermentere tangen. Det har vi vist kan fjerne eller i al fald reducere havlugten

De nævnte E numre er den ægte vare udvundet af tang – og altså ikke kunstigt fremstillet.

Carrageenan, agar og alginat udvindes fra tangen i store anlæg, hvor man trækker det ud af tangen i en vandig eller basisk opløsning, og bagefter fælder de rene stivelsesprodukter med ethanol.

Ja – i princippet kan man. I gamle dage brugte man bare at koge en håndfuld carrageentang eller gaffeltang med i mælken, hvis man ville lave budding. Det prøvede jeg selv for sjov for nyligt – og det virker

Man eksperimenterer med forskellige metoder som man kender fra planter, afhængig af typen af tang – både med enzymer og med fx syre/base behandling. Men hvor protein i fx bælgplanter kan være koncentreret i korn inde i cellerne, så sidder protein i tang også i cellevæggen, og det kan være besværligt at få trukket det ud i en kvalitet, der kan optages og bruges af mennesker og dyr.

Ja, omega 3 fedtsyrer er typisk mellem 18 og 22 C atomer lange

Alle har fjender. Tang har også fjender. Der findes dyr, der spiser tang, altså græsser, snegle og små tanglopper, der spiser tangen, når den er ude i havet. Der findes organismer, der sætter sig på tangen, og der kan man sige hvad skader det? Det tager lyset fra tangen, og hvis tangen ikke får lys, så kan den ikke overleve så godt. Og så findes der også sygdomme og virusser, der går på tang, og slår det ihjel eller svækker det.

Det var en lidt længere proces, men tang har egentlig altid fascineret mig. Jeg har altid syntes, at tangskove var enormt smukke, og da jeg blev dykker, så blev jeg bare endnu mere fascineret af tangskove. Og så synes jeg giver ufattelig god mening, at man kan bruge tang til så utroligt mange ting, og der er så mange muligheder for at skabe en mere bæredygtig fremtid ved at dyrke og udnytte tang.

F.eks. den her rødalge Asparagopsis taxiformis, der er lavet forsøg med i Australien – den her der reducerer metanproduktionen i køer, men til gengæld er et kraftigt kræftfremkaldende og ozonnedbrydende stof. Da man lavede forsøg med metanudledning fra kvæget testede man samtidig, om man kunne smage det i bøffer eller i mælkeproduktionen fra de her køer, og det kunne man ikke, og det er på trods af at det her Asparagopsis har en meget skarp og karakteristisk lugt, som ikke er behagelig.

Se #128. Der er basis for en stor tangproduktion ved Afrikas kyster og også i landbaserede anlæg i Afrika.

Tang vil helt sikkert kunne bidrage til fødevareproduktionen i verden, men for at det virkelig skal batte noget, så kræver det at vi producerer meget mere tang end vi gør i dag. Bare en sammenligning: vi producerer 32 millioner ton tang årligt på verdensplan – men vi producerer fx over 300 millioner ton soya og ca 500 millioner tons ris.

De positive konsekvenser/fordele ville være, at det kunne skabe levesteder og føde for mange arter og derved øge biodiversiteten. Tangens fotosyntese ville også bidrage med iltproduktion, optag af CO2 og øget pH, som modvirker forsuring af havene.

Hvis det ikke bliver samlet op, så ligger det og rådner på stranden. Og her er det faktisk også til gavn for økosystemet på stranden.

Ja, der er faktisk nogen, der arbejder med at lave brandhæmmende materialer ud af tang

Jo, det er helt rigtigt. Men vækstpunktet sidder forskelligt for forskellige arter af tang. Blæretang har vækstpunkterne i spidserne – og derfor er spidserne de mest friske. Sukkertang har vækstpunktet i bunden af bladet – helt nede ved stilken – så derfor vil sukkertang være mest frisk nederst i bladet.