Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Spørgsmål og svar til foredraget 'Yngre med årene'

Tirsdag den 12. oktober 2021 afholdte overlæge Bente Klarlund Pedersen, Rigshospitalet, foredraget 'Yngre med årene' som en del af foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

Spørgsmålene væltede ind, og der var derfor ikke tid til at besvare dem alle under foredragene. Forelæseren har efterfølgende besvaret spørgsmålene skriftligt. Du kan derfor finde svar på dit eget og alle andres spørgsmål nedenunder.

1. Lili, Munkebo Kulturcenter: Hvordan kan man være sund i praksis? Eksempelvis kaloriereduktion, motion og dét at styrke sociale relationer.

Kalorierestriktion: Prøv dig frem. I perioder springer jeg selv morgenmad og frokost over, men spiser præcis hvad jeg lyster om aftenen. Som middel til sundhed er det fasten snarere end kalorierestriktionen, der er sund. Undgå at snacke.

Sociale relationer: Mit bedste råd er at lave faste vaner, hvor man fx ser familien en fast dag om ugen. Hvis noget er vigtigt for dig, så skal det ind i kalenderen.

Her kommer mine ti råd:

1. Drop tobak i enhver form.

2. Dyrk motion mindst 30 minutter hver dag og gerne mere. Få pulsen op mindst to gange om ugen.

3. Spis først, når du er sulten. Spis varieret, mest grønt, og ikke for meget.

4. Drik vin i moderate mængder, fordelt over hele ugen.

5. Minimér din udsættelse for støj og forurening.

6. Tag vare på din mentale sundhed. Vær optimistisk og undgå unødig bekymring.

7. Sov rigeligt, mindst syv timer i døgnet.

8. Tro på noget. Oplev ærefrygt.

9. Gør noget meningsfyldt for dig selv eller andre.

10. Dyrk familie og venner. Og sæt dem gerne i kalenderen.

2. Kan man ikke forlænge telomerer med f.eks. gen-teknologi. Karsten Emil/Hjortshøj Sognegård

Ja, det har man gjort i mus

3. Pean Ribe: er der en arvelig variation for telomerernes længde, således at man også her skal vælge sine forældre med omhu (Vinge).

Ja, aldring er også genetisk bestemt

4. Kan man få målt længden på sine telomerer? Elsebeth Dragør bibliotek

Kun på videnskabelig indikation

5. Er det en fordel med lavt stofskifte/og længden på enderne på telomerene?

Ja, i hvert fald i teorien

6. Fra Claus, Hårlev Bibliotek. Telomerer - hvordan måles længden på disse?

Telomerer måler vi i laboratoriet. Den molekylærbiologiske metode hedder western blotting. Det er ikke noget man bare kan købe sig til desværre.

7. Det lille røgeri: Hvordan måler man længden på Telomerer? Hans

Se svar på spørgsmål 6.

8. Thomas Østen, fantastiske Atlas bio i Rødovre. Kan man måle længden af ens egne telomerer, og deraf få en idé om hvor mange skrantefri år man har tilbage?

Man måler kun længden på telomerer i forskningssammenhæng

9. Hvordan måler man telomerenes længde

Se svar på spørgsmål 6.

10. Kan jeg gå et sted hen og få målt længden af mine telomere og dermed måle min tilstand? Peter, Søauditoriet

Ikke et sted jeg kender

11. Forlænger saunabrug telomeren. Tak for et godt foredrag. Tisvildebio. Flemming

Det vil jeg ikke tro

12. Påvirker cannabis telomerene? Simon, Århus universitet

Det tror jeg ikke er undersøgt

13. Hej Bente. Kan man både faste 16/8 og dyrke meget motion såsom halv og helmarathon. Hilsen Suzanne i Gladsaxe på bibliotek

Forud for langdistanceløb skal man loade kroppen med kulhydrat, så lige her er det ikke en god idé at faste

14. Er det ikke længere rigtigt m.h.t. at ikke spise før man er sulten, at det er godt for tarmsystemet at have regelmæssige måltider? Så som frokost kl 12 og aftensmad kl 18. Vh Rói, SALT, Færøerne

Det virker rigtigt, at man undlader at spise, når man ikke er sulten.

15. Hvad med blodsukker ubehag? Vh. Lone Silkeborg bibliotek

Raske mennesker kan fint faste på den måde, at de springer et eller to måltider over – uden at det påvirker deres blodsukker

16. Pia, Apollon Struer: Når du siger at det er sundt at faste, hvordan hænger det så sammen med, at man skal have et stabilt blodsukker?

Se svar på spørgsmål 15.

17. Faste- ja men hvad når man har lavt blodsukker og bliver skidt tilpas og sur? Bodil - Oue kulturcenter

Nu skal I ikke tage det jeg går og siger alt for alvorligt. Man kan være sund på rigtig mange måder, og hvis det ikke passer en at faste, så lad være. Gør noget af alt det andet. Jeg har bare lagt noget forskning frem. I øvrigt er jeg ikke altid sikker på, når folk føler de får lavt blodsukker, at det så er et lavt blodsukker. Det kan godt være man bare føler sig utilpas. Hvis ikke det passer til en, så drop fasteriet.

18. Hej Bente. Nu siger du at vi kan springe et måltid over, som f.eks morgenmad, men vil det ikke gå ud over koncentrationen, når jeg efterfølgende skal på gym og koncentrere mig i biologi? Venlig hilsen Christoffer, Hedensted bibliotek.

Man må jo prøve sig frem. Man kan sagtens være sund uden at faste. De ketonstoffer, som faste udløser, er stærke og gode stoffer, der positivt påvirker proteiner og molekyler, der er afgørende for vores helbred og aldring. Ét ketonstof, β-hydroxybutyrat, kan for eksempel passere fra blodet og over i hjernen, hvor det stimulerer dannelsen af brain derived neurotropic factor (BDNF), der får vores hukommelsescenter

til at vokse. BDNF menes også at være vigtig for evnen til at huske og lære, ligesom BDNF påvirker vores humør. Det er altså muligt, at faste stimulerer vores hjerner positivt.

Hvis du faster og derved kommer i stort energiunderskud, danner kroppen adrenalin, som

sørger for at vedligeholde kroppens præstationsevne, når der er begrænset mad. Adrenalin virker også appetithæmmende. Det var en fordel for urmennesker: De undgik at blive trætte og sultne i perioder

med mindre mad.

19. Vil faste hvor der spises ét eller to store måltider om dagen have en fordel mod aldring selvom det samlede kalorieindtag ikke ændres? Andreas , Videnskabernes Selskab, KBH.

Ja, det viser helt nye forsøg i mus…

20. Imaf Jamil Hannan (Skive): har tidsrum for hvornår man spiser ikke en betydning for ens vægt altså i forhold til at du siger at man skal spise når man er sulten. altså vil det stadig være sundt hvis man spiser i en tidsrum omkring kl.20:00 - 21:00

Ja, det gør ingen forskel hvornår på døgnet, man kan vælger at spise.

21. Hvor mange kalorier bør man indtage? Mahmoud Vejle

Man kan nogenlunde beregne sit basalstofskifte (i Kcal) som vægt (i kg) x 25. Hvis man fx vejer 80 kg, har man et basalstofskifte på 80 x 25 = 2000 kcal – man er derfor i kaloriebalance på 2000 kcal dagligt – hvis man motionerer, kan man spise mere uden at tage på.

22. Bente Klarlund. Hvad er din holdning til NMN / Resveratrol som kosttilskud der omtales i David Sinclairs bog "Lifespan" fra 2019. Vh Peter Jensen. Stenhus Gymnasium.

Den verdenskendte australske biolog og professor i genetik David Sinclair tager både resveratrol, metformin og NMN. Men bemærk også, at Sinclair står bag talrige kommercielle firmaer, der fremstiller anti-aldringsprodukter. Både resveratrol og NMN er udsat for en aggressiv markedsføring. Disse stoffer har effekt i dyr, men ikke overbevisende effekt i mennesker.

23. Carsten fra Borgerhuset i Hvalpsund. I stedet for motion, kan man så ikke bare få/indtage noget BDNF?

Man kan desværre ikke indtage BDNF. Det bliver nedbrudt i mavetarmkanalen.

24. Hvad med vitaminer? Kim, Gedved

Hvis man spiser sundt, behøver man ikke indtage vitamintilskud med mindre ens læge anbefaler det. Mange har dog brug for D-vitamin tilskud om vinteren.

25. Lea, KP Sammen, campus Carlsberg. Du har snakket meget om kost, motion og andre faktorer, men hvilken betydning har det daglige væskeindtag?

Raske mennesker har en god tørst-mekanisme. Så for de fleste gælder det, at man blot skal drikke, når man er tørstig. Det svarer typisk til 1,5 til 2 liter om dagen.

26. Nikoline på profession højskolen campus Carlsberg: Hvad kan du sige om væskeindtag og sundhed? Er der noget om snakken med at drikke 2 L om dagen?

Se svar på spørgsmål 25.

27. Har the den samme effekt som kaffe. Asbjørn, Lyngby Sognegård

The er dårligere undersøgt end kaffe, men især grøn the ser ud til at have nogle positive effekter.

28. Hej Bente. Tak for præsentationen af dine mange facts. Er der kun positivt at sige om kaffe - eller er undersøgelsen jeg på et tidspunkt har læst om på 80.000 mennesker der sagde at over 5 kopper kaffe dagligt øgede risikoen for hjerte-kar-sygdom med 3 gange underkendt Du nævnte kun plus-siden. Med venlig hilsen Hans Erik

Koncensus på baggrund af mange store undersøgelser er, at det ikke er usundt at drikke kaffe.

Man skal dog være opmærksom på ikke at drikke kaffe for sent på dagen, hvis det betyder at man ikke kan sove.

29. Hej Bente! Kan du fortælle mere om kaffens påvirkning af livskvalitet? Mvh. underviserne på Skive College

Det er individuelt

30. Er det bedre at drikke alkohol få men flere gange om ugen eller F.eks. Drikker meget en gang om måneden? Mega fedt foredrag mvh Amalie Herning Gymnasium

Man skal aldrig drikke meget alkohol på én gang. Hvis man vælger at drikke, så drik kun små portioner ad gangen

31. Hvorfor er dødeligheden højere hvis man ikke drikker - 8 tallet Ørestad

En lille smule alkohol nedsætter risikoen for åreforkalkning og dermed blodpropper.

32. Hvad er årsagen til at nul alkoholindtag ikke giver maximal sundhedseffekt sammenlignet med et lavt dagligt indtag? Vh Birgitte Sommer

Jeg er nødt til at sige det her meget alvorligt: man kan godt være sund uden at drikke alkohol, men det er rigtigt, at der findes mere end 100 undersøgelser, som viser en lille nedsat dødelighed, hvis man drikker en lille smule dagligt eller jævnt. Det er fordi alkohol har en beskyttende effekt overfor åreforkalkning. Drikker man meget alkohol, har man en øget risiko overfor cancer, så det gælder om at være moderationens mester.

33. Er alkoholfri øl/ vin ligeså godt? Mvh. Karsten Emil Nielsen - Hjortshøj Sognegård

Ja

34. Hvordan kan det være at der er en højere dødsrate hvis man drikker intet alkohol, i forhold til at drikke i moderate mængder Mvh En elev fra 3.z på Herning gymnasium

Se svar på spørgsmål 32.

35. Vi har meget forskning bag hvor farlig rygning er og det er generelt anerkendt. Hvordan ser det ud ift. det nutidsmoderne snus? Mvh Lone, Åbyhøj

Det er rigtigt, at rygning nok er værre end noget andet, men det er helt forfærdeligt, hvis folk tror nikotin bare er sundt. Alt tyder på, at snus og nikotinposer er dårligt for hjernen, og især hvis det er unge, der tager nikotin, så jeg er virkelig rasende over, at det er blevet så moderne, og at vi ikke kan få lov til at begrænse det på nogen måder.

36. Vi ved rygning er usundt, er det nikotinen eller røgen i lungerne. Hvad med snus som mange unge mennesker bruger, er dette lige så usundt som rygning Kristian s

Se svar på spørgsmål 35.

37. Marianne, Mariager Frikirke: Hvordan påvirker nikotintabletter kroppen ifh til rygning.

Det er OK at tage nikotintabletter en overgang på et par mdr. som hjælp til rygestop – men langtidskonsekvenserne af nikotin er ikke kendte

38. Hvor skadelig er passiv rygning? Bedste hilsner Yvonne Kathleen Klausen, Hedeland Golfklub

Passiv rygning er skadelig for både lunger, hjerte og risiko for cancer – rygning er naturligvis endnu farligere.

39. Kan de gode råd i dit spændende foredrag opveje risiko for demens pga. for lidt søvn? Per, Aalborg Katedralskole

Det bedste er hvis man også sørger for at sove rigeligt

40. Tyder forskningen også på, at man kan få for meget søvn? Jonas Rind - Skanderborg Gymnasium?

Forskning viser øget dødelighed, hvis man sover for meget, fx mere end 10 timer per døgn – det er formentlig fordi et meget stort søvnbehov er udtryk for at man er syg.

41. Du nævnte at det er vigtigt at få nok søvn. Men kan det være sundhedsskadeligt at sove for meget? Og hvor meget er det? - Regine, Hvalsø Bio

Se svar på spørgsmål 40.

42. Kan man sove for meget Maria Bisserup

Se svar på spørgsmål 40.

43. Hvordan finder man ud af om man har kronisk inflammation? Er det kun i forbindelse med overvægt? John, Thurø Bibliotek

Jeg synes ikke det er noget lægen skal måle på dig medmindre der er en særlig grund, men det er sådan, at har man en kronisk sygdom eller svær overvægt, så vil man også have kronisk inflammation. Man kan måle det ved at måle noget der hedder high sensisivity crp og cytokiner. Så det er absolut muligt at måle det, men det er på forskningsindikation primært.

44. Sidse fra Skanderborg Kulturhus: Hvad er inflammation? Kan du forklare det?

Den sunde krop vil reagere på en infektion ved at starte en betændelse (inflammation). Har du nedsat evne til at lave inflammation, kan en banal infektion blive alvorlig, og du kan måske dø af den. Er du omvendt ikke i stand til at nedregulere det inflammatoriske respons, kan den inflammatoriske reaktion blive så kraftig, at kroppen kollapser, og du dør. Kroniske sygdomme er ledsaget af kronisk inflammation, og får kronisk syge patienter en infektion, kan deres inflammationsrespons blive for kraftig. Uanset hvilken slags virus- eller bakterieinfektion du skal bekæmpe, er det livsvigtigt for dig at kunne tænde et bål af betændelse (inflammation), men det er ødelæggende for dit helbred, hvis du har en kronisk inflammation, der konstant ligger og gløder i kroppen. Lad mig prøve at forklare: Vores livsstil kan give anledning til inflammation, uafhængigt af om du har en infektion eller ej. Udsætter du kroppen for rygning, mættet fedt eller fysisk inaktivitet, holder du hele tiden et lille blus af betændelse ved lige. Omvendt kan du dæmpe inflammationen ved at droppe rygning, spise rigtigt, drikke moderate mængder alkohol og være fysisk aktiv. Jeg har forsket i immunsystemet, siden jeg var medicinstuderende. Dengang mente man, at immunsystemet primært spillede en rolle i bekæmpelsen af infektioner. I dag ved vi, at den del af immunforsvaret, som danner inflammation, er en helt central aktør i mange kroniske sygdomme.

45. Louise, Lemvig: Kan man motionere nok til at opveje de negative konsekvenser af en autoimmun/inflammatorisk sygdom (leddegigt)?

Ved autoimmunsygdom som kronisk leddegigt vil man næsten altid have behov for medicin til at dæmpe inflammationen, men motion kan hjælpe til at dæmpe inflammationen og forebygge andre sygdomme.

46. Hvis man har type-1-diabetes, har man så også større chance for at udvikle demens, hjertekarsygdomme osv.? –Sigurd, Aarhus universitet Søauditoriet

Man finder primært en sammenhæng mellem type 2 diabetes og demens. Hos personer med type 1 diabetes har øget risiko for demens, hvis de har mange tilfælde af lavt blodsukker eller højt blodsukker.

47. Efter 2x stress har min hukommelse taget skade. Er der mulighed for at ændre på dette ved hjælp af motion? Charlotte/Reerslev forsamlingshus.

Det kan jeg ikke svare direkte på for det enkelte individ, men det er rigtigt, at hvis man er så stresset at man også bliver deprimeret, kan det godt sætte nogle spor i hjernen, der gør at man husker dårligere. Jeg synes, det er en rigtig god idé at gå i gang med at motionere, for der gør man det modsatte, hvor man øger sin evne til at tænke og huske.

48. Hej. Hvad gør man når man har svære kroniske smerter og ikke kan gå så meget, Dorrit, Hadsten bio.

Det er rigtig svært, men man må prøve om man kan lave ikke-vægtbærende motion. Vægtbærende motion som løb kan gøre ondt i leddene, men hvis man kan svømme, måske i varmtvandsbassin, eller cykle kan man måske alligevel motionere uden at få smerter.

49. Mette/Egense forsamlingshus: Hvis begge ens forældre har været diabetiker med type 2 diabetes kan man så motionere sig fra at få sygdommen.

Ja, selv hvis man har en stærk arvelig tendens til type 2 diabetes kan man ved at holde sig normalvægtig og motionere holde sygdommen fra døren.

50. Pi, Søauditorierne: Kan du forklare lidt om hvad forskellen er på at have en sund livsstil og at have ortoreksi? Måske bare generelt fortælle lidt om ortoreksi, for jeg føler at det er en meget ukendt sygdom.

Der er mennesker, om hvem jeg ikke kan lade være med at tænke, at det da også kan blive for meget af det gode med al den sundhed. Nogle mennesker er besat af egen sundhed i en sådan grad, at det får karakter af navlebeskuelse. Man kan blive besat af at spise sundt. Ved anoreksi eller bulimi er man sygeligt optaget af mængden af mad. Ved ortoreksi er man sygeligt optaget af, hvad det er, man spiser. Man opfinder egne diæter og udelukker bestemte madvarer fuldstændig fra sin kost. Der findes ortorektikere, der kun spiser mad med en bestemt farve, og nogen, der kun lever af proteiner. Fællesnævneren er, at enkelte kostråd overdrives. Hvis man fra officiel side siger, at det er sundt at spare på fedtstoffer, så undgår ortorektikeren alt fedt. Overdreven motion med for eksempel timelange daglige sekvenser i fitnesscenteret er et andet eksempel på, at sundheden kan kamme over. Det er imidlertid ikke diætens strenghed eller antallet af maratonløb alene, der definerer, om der er tale om kropslig navlebeskuelse, der ender i sygelig sundhed. Men det er gået galt, når diæter og motion bliver vigtigere end for eksempel familieliv og venner. Hvis man har så mange regler for sin livsførelse, at det bliver for besværligt at spise sammen med andre, ender man i social isolation.

51. Hvordan med faste og type 1 diabetes? /Jytte Silkeborg bibliotek

Det er ikke en god idé.

52. Hvor stor betydning har generne for udvikling af kræft. Lis Silkeborg

Generne har stor betydning og det forklarer, hvorfor kræft ofte rammer som sort uheld – sunde, slanke, motionerende, ikkerygende mennesker, der gør alt det rigtige får også kræft.

53. Jonas Rind fra Skanderborg Gymnasium (er til stede i dag). Hvilken type motion vil have størst indflydelse på at indsnævre cancer tumorer? Er der forskel på typerne af motion?

Det ved man ikke. Alt tyder på at jo mere, jo bedre. Men 30 minutter af en hvilken som helst form for motion om dagen nedsætter risikoen for 13 former for kræft.

54. Du talte om hjælpen ved brystkræft og testikelkræft samt en kræfttype mere. Hjælper det også mod hudkræft som mange solhungrende danskere får. Med venlig hilsen Annette fra Bogø nu i teatercafeen i Vordingborg. ”Spis først når du er sulten”. Fantastisk forelæsning

Man kan øge overlevelsen af kræft i tarm, bryst og prostata, når man motionerer. Uvist om det også gælder for hudkræft.

55. Tak for et inspirerende foredrag. Spørgsmål: Hvordan ændres den genetiske arv? Mvh. Elsebeth Pedersen, Vesthimmerlands Gymnasium

Vi er født med det arvemateriale, vi nu engang har. Vores arvemateriale består af DNA, som oversættes til RNA, som igen oversættes til proteiner. Det er proteinerne, som danner hele cellens skelet og udfører

langt de fleste af cellens funktioner og dermed kroppens funktioner. Proteinerne er kroppens byggesten, for eksempel enzymer, hormoner og antistoffer, og de skaber kaskader af signaler inde i cellerne. Men det viser sig, at vores arv ikke blot er bestemt af vores unikke DNA, men også af i hvilket omfang vi tænder og slukker for

vores gener. Det er epigenetikken, der styrer, om generne i cellen skal være tændte eller slukkede. Genetik vedrører DNA, mens epigenetik vedrører alt det, der er uden om DNA’et.

Man kan få et billede af epigenetikken ved at se på enæggede tvillinger, der har præcis samme DNA, men gennem livet udvikler forskellige karakteristika. Tvillingerne ligner stadig hinanden, men bliver

med alderen mere eller mindre forskellige. Den forskel skyldes epigenetik, altså den styring, der bestemmer, om generne skal være aktive eller ej. Har den ene tvilling røget, vil du med det blotte øje kunne se, at den tvilling har haft en accelereret aldring med rynker, furer og pletter på huden. Og har en tvilling dyrket styrketræning

og den anden udholdenhedstræning, vil deres muskulatur adskille sig markant.

Videnskabelige studier viser, at eksempelvis motion kan påvirke muskelcellernes epigenetik, og det betyder noget for, hvordan vi opnår en træningseffekt. Sulter et foster for eksempel i moders liv eller udsættes

for kemikalier, kan der ske epigenetiske forandringer, der betyder, at barnet vil være dårligere rustet til at tænde og slukke for sit DNA, og langt senere i livet vil det have øget risiko for eksempelvis diabetes eller hjerte-kar-sygdomme. Miljøgifte, psykisk stress, frygt og stofskifteforandringer fører også til forandringer af det epigenetiske mønster på vores DNA.

56. Kalorierestriktion nedsætter stofskifte og dermed aldringsprocessen, men går det da ikke imod at ville opnå højere stofskifte for at forbrænde mere og dermed skabe en sundere livsstil. Shiyam Segar fra Sundby Bibliotek, Amager.

Der er meget fokusering på vægttab og her gælder det om at øge stofskiftet. Når vi taler anti-aldring gælder det faktisk om det modsatte.

57. Hvor stor en kalorierrestriktion er optimal?

Mere og mere tyder på, at det er ikke så meget er kalorierestriktionen, der gør forskellen, men den periode hvor man faster/ikke spiser, der har antialdringseffekt.

58. Et lille spørgsmål. Hvis man skærer ned på maden, ville man så ikke have sværere ved at danne muskelmasse, og desuden ikke have energi til de 30-60 minutters motion

Det er vigtigt at spise relativt proteinrigt.

59. Anne, SEF Svendborg: Hvordan kan du overføre studiet med kalorierestriktion hos aber til mennesker? De bliver jo fodret, vi mennesker reagerer negativt på restriktioner, og kun ganske få kan undgå at få øget madlyst gr restriktionen.

God pointe. Det er et stort problem at overføre forsøg fra dyr til mennesker. Når man behandler mennesker som aber og fodrer dem i et kontrolleret forsøg og forhindrer at man spiser mere end det, man får sat foran sig, så ser man de samme positive biokemiske ændringer hos mennesker som i dyr.

60. Hej Bente. Jeg ville bare høre om det ikke kunne tænkes at være problematisk, at sprede bl.a. den tankegang at 'jo mindre du spiser, jo sundere er du', uden at belyse problematikker ved at spise for lidt/ være spiseforstyrret. Er det muligt at denne tilgang ville kunne bidrage til den allerede store problematik med spiseforstyrrelse hos specielt unge, danskere?

Vigtig indvending. Derfor taler jeg heller ikke om faste/kalorierestriktion som et slankemiddel, men et antialdringsmiddel – også uden vægttab.

61. Du fortæller, at man skal spise mindre, fordi det er sundt - betyder det så, at det er usundt at opbygge muskler med et kalorieoverskud?

Det, jeg tit oplever, er at folk går i gang med et styrketræningsprogram, og så fortæller træneren, at man skal spise enormt meget. Så når man ikke at træne, og så er det, at det går galt.

62. Hej. Tak for et godt foredrag. Er der nogle muskler/muskelgrupper, der i et sundhedsmæssigt perspektiv er mere fordelagtige at træne end andre eller gør det ingen forskel, hvilke muskler/muskelgrupper man træner Hilsen Kamilla Ane, Glostrup Bibliotek.

Sundhedsmæssigt er det vigtigt at træne de store muskelgrupper – eller wholebody

63. Hvor meget betyder motion for ens evne til at tilegne sig ny viden? Mvh Alvin fra Rødding biograf

Alt tyder på at man øger sin evne til at tilegne sig viden, når man er fysisk aktiv.

64. Louise, Skive College. Hvilken intensitet skal motionen være ved, for at musklerne udskiller antiinflammatoriske stoffer?

Jo længere tid og jo højere intensitet og jo større muskelgrupper man aktiverer, desto større effekt.

65. Lotte fra Hedeland golfklub. Hvilke former for motion anbefaler du?

Den motion, som man bliver ved med, er den rigtige. Alle og enhver kan starte et motionsprogram men hvis det ikke holder, er det ikke det rigtige. Lidt mere avanceret vil jeg sige både noget med hverdagsmotion, noget, hvor man får pulsen godt op, og noget, der styrker ens muskler.

66. Hvor lang tid skal man motionere?

Det er en rigtig god idé, hvis man kan få de der 30 minutter ind hver dag. 30 minutter, hvor man løber, cykler, går friskt til. Hvis man derudover kan få pulsen op 2 gange om ugen, og hvis man er ældre, også dyrker lidt styrketræning, så har man gjort det rigtig godt.

67. Hvad er nok motion og bevægelse - at gå, at løbe, at være aktiv

Ja, alt der giver muskelkontraktioner.

68. Hvor lang tid skal man motionere? Kjeld, Mariager

Se svar på spørgsmål 66.

69. Eva fra Egebjerg Forsamlingshus: Er fysisk aktivitet i ens have lige så godt som en gåtur?

Det er super godt at lave havearbejde og det kan være mindst lige så godt som en gåtur. Det kan jeg sige fordi jeg lige netop har konverteret fra at være havenasser til havepasser, og det er faktisk ret hårdt.

70. Hvad der din definition på fysisk aktivitet? Skal man være forpustet for at det tæller? Hanne, Stevns Bibliotek

Det bedste er at have masser af hverdagsmotion, herunder transportmotion og så give den rigtigt gas et par gange om ugen hvor man får sved på panden og pulsen godt op – er man lidt op i årene skal man også have fokus på styrketræning.

71. Signe Maltfabrikken Ebeltoft: tæller de 10.000 skridt i den daglige motion min 30 min.? Eller er det udover motionen?

De 10.000 skridt er et slogan fra Japan. De 30 minutter er Sundhedsstyrelsen. De 30 minutter skal forstås sådan, at der dedikerer man faktisk ’nu er jeg aktiv’. Det er rimelig moderat eller lidt hårdt, f.eks. at man cykler til og fra arbejde eller lignende. De 10.000 skridt er at man i øvrigt er aktiv resten af dagen.

72. Hvad gør vi som samfund for at få flere til at bevæge sig? Man har gennem årene tænkt gode tanker: besværliggjort adgang med bil etc. Men det ser ud til at gå sløjt i hvert fald for nogle befolkningsgrupper. Bedste hilsner Morten, Kosmorama Skælskør

Der er meget, du selv kan gøre, men det er immervæk nemmere at leve sundt, hvis den sunde livsstil er den mest tilgængelige. Og lige præcis her kan vi alle gøre en forskel. Vi kan være med til at forme samfundet, så det sunde valg bliver det tilgængelige valg – ikke kun for os selv – men for alle.

Ved at tænke sundhed ind i vores infrastruktur og arkitektur kan vi stimulere til mere fysisk aktivitet. Der er større chance for, at du – og alle andre – vil bruge cyklen som transportmiddel og lade vores børn cykle til skole, hvis cykelruten er sikker. Så du kan være aktiv og kæmpe for flere cykelstier. Hvis du bor nær en park eller et grønt område, så går du mere. Hvis du ser trappen og ikke elevatoren, når du kommer ind i en bygning, så tager du trappen. Du kan gøre din indflydelse gældende, så det bliver nemmere at leve sundt – for alle. Ønsker du et samfund, hvor både du og din næste kan leve et langt liv uden alvorlig sygdom, så skal du se i øjnene, at vi kun lever i kraft af hinanden og fællesskabet. Du lever længere, når du er en del af et fællesskab, giver af dit overskud og lever dit liv, så det giver mening.

73. Er der nogen former for motion, der er bedre end andre? Susanne Elværket, Åbyhøj

Den bedste motion er den, du bliver ved med at dyrke. Bedst er det hvis du får brugt hele kroppen og får pulsen godt op og sved på panden.

74. Kan knogler genopbygges med motion/træning, og hvis ja hvad skal der til? Marianne, Gedved Medborgerhus

Vægtbærende motion, der indebærer hop, fx løb, aerobics, boldspil styrker knoglerne og forebygger osteoporose.

75. Kære Bente, Jeg har et spørgsmål vedrørende fysisk aktivitet. Fx en murer der er fysisk aktiv hele dagen versus en kondiløber der spidsbelaster i 30 min hvad viser forskning vedr. gavnlig effekt

En murerarbejdsmand vil typisk udføre meget ensidig hård fysisk aktivitet, hvilket ikke nødvendigvis er sundt, mens en kondiløber bruger hele kroppen, hvilket er sundere.

76. Ann Søauditoriet Er yoga også motion?

Yoga er også motion, men det er især den form for yoga, der giver pulsstigning, som styrker kredsløbet.

77. Når du siger 'motion, er det så løb, cykling eller fitnesscenter et antal timer om ugen eller tæller fysisk aktivitet i hus og have -det, min kiropraktor kalder 'landliv'- også Det består mest af styrketræning, men ofte i højt tempo. Gerd, Kildebrønde Skole

Landliv og haveliv tæller med – vigtigt at få pulsen op mindst et par gange om ugen.

78. Er det ok at cykle 10 km næsten dgl. når man er 82? Altså rimelig motion? Vh Jane b, Pandrup Kino

Ja, det er mere end ok

79. Kan 2 x 2 timers motion pr uge kompensere for dovenskab 5 x 24 timer den øvrige uge. Niels Jørgen, Aars gymnasium.

Det er mere end langt bedre end ingenting. Men når det er sagt, så er det også i sig selv vigtigt, at man ikke er fysisk inaktiv – det er i sig selv skadeligt.

80. Birgit på Risskov Bibliotek: Hej Bente, Betyder det noget, om motionen er jævnt fordelt i løbet af ugen, eller er det lige så godt at være meget aktiv i weekenden

Det er bedst at være aktiv de fleste af ugens dage, snarere end at tage en stor portion motion i weekenden.

81. Hedeland golfklub Holger Pedersen Kan man motionere for meget?

Den nyeste forskning viser, at det kan man nok ikke – i hvert fald i fysisk forstand.

82. Jeg går 5-7 km dagligt i rask tempo. Er det nok som motion?? Vh Lisbeth

Det er super fint. Kan du derudover få pulsen godt op et par gange om ugen er det endnu bedre.

83. Hvor vigtigt er det at blive forpustet? Vibeke Bio Langeland

Det er godt at blive forpustet hvert fald et par gange om ugen. Det styrker konditionen.

84. Er 1-2 timers motion hver anden dag lige så godt som 30 min hver dag? Jens Bak, Vallensbæk Kulturhus

Det er OK, men ikke OK at gemme hele motionsindsatsen til om søndagen

85. Hvilken form for træning er mest effektiv? Hilsen Anna fra Viborg Katedralskole

Den du kan lide og som kan få dig til at blive ved. Kombineret konditionstræning og styrketræning af de store muskelgrupper er toppen.

86. Hvis man træner intens i 1 uge og holder 1 uges pause. Er det lige så usundt som i forsøget med 14 dages dovenhed? Camilla Skive College

Nej – klart bedre – men bedst med noget motion næsten hver dag

87. Hvad sker der, når man vinterbader? Anna fra Ørsted Biograf

Der er faktisk forskning, der viser, at vinterbadere har færre sygedage og føler sig sundere end andre, men vi ved ikke, om det er de sunde, der vinterbader, eller om man bliver sundere af at vinterbade.

Udsætter du kroppen for det kolde gys, giver du den et chok. Det aktiverer en række stresshormoner, der igen aktiverer immunsystemet,

så der kommer flere hvide blodlegemer ud i blodbanen. Det samme sker, hvis du udsætter kroppen for andre former for akut fysisk stress, for eksempel løb eller cykling. Mængden af adrenalin stiger og hidkalder de hvide blodlegemer, især de naturlige dræberceller. det tyder på, at kroppen går i beredskabsstilling og er parat til at bekæmpe infektioner med dræbercellerne.

Jeg vil gå så langt som til at sige, at vinterbadning måske styrker immunforsvaret.

Der er også undersøgelser, der peger på, at vinterbadere er mere insulinfølsomme, hvilket betyder, at vinterbadning måske forebygger type 2-diabetes. Anden forskning viser, at vinterbadning stimulerer glædeshormonerne serotonin, dopamin og noradrenalin, så vinterbadning på den måde muligvis kan styrke den mentale sundhed og være et værn mod depression. Kulde aktiverer det brune fedt, som, til forskel fra det hvide fedt, omsætter energi i stedet for at lagre den, og derfor kan vinterbadning måske bidrage til vægtkontrol. Men forskningen er beskeden, og der skal på nuværende tidspunkt sættes en stor, fed streg under ”måske”. Er du uerfaren vinterbader, opleves det kolde vand som voldsomt stress for kroppen, og i nogle tilfælde kan du reagere ved at besvime.

Så det er vigtigt, at du ikke bader alene. Men du kan vænne dig til det kolde vand. Erfarne vinterbadere reagerer derfor med betydelig mindre fysiologiske udsving, for eksempel en mindre blodtryksstigning, når de hopper i det kolde vand.

88. Jan Hansen, Randers bibliotek, kan vinterbadning gøre noget positivt

Se svar på spørgsmål 87.

89. Gavner vinterbadning? Thorkild Møller Bio Mors

Se svar på spørgsmål 87.

90. Hej Bente! Hvad er forskellen på brun og hvid fedt? Mvh Asta Skriver, HEG Aars

Det hvide fedt er det vi har mest af. Det er en ny opdagelse, at voksne har brunt fedt. Brunt fedt sidder inde bagved omkring nyrerne og andre steder. Det brune fedt lagrer ikke fedt. Det forbrænder fedt på samme måde som musklerne, så der forskes rigtig meget i, hvordan man kan aktivere det brune fedt. Det aktiveres f.eks. af kulde, så derfor er vinterbadning måske faktisk smart, for dem, der kan lide det.

91. Kan du fortælle lidt om det brune fedt. Mogens

Se svar på spørgsmål 90.

92. Hvad gør hvidt og brunt fedt? Anne, Måløv kulturhus

Det hvide fedt lagrer fedt. Det brune fedt forbrænder fedt, når det stimuleres af kulde.

93. Mia, Søauditorierne: Kan man selv måle om man har for meget fedt omkring organerne? Og hvad med mørk chokolade, er det ok ift. antiinflammation?

Livvidden er et godt mål for mængden af fedt omkring de indre organer. Tag et målebånd og mål din livvidde. Den skal være mindre end halvdelen af din højde.

94. Lis, Kulturloftet, Ebeltoft: Hvordan kan man komme af med mavefedt? Det er bryst og ansigt jeg taber mig først, hvis jeg går på lidt kur

Motion, motion og atter motion er det der brænder mavefedtet vægt – også selvom man ikke taber sig totalt i vægt.

95. Hvorfor er det ikke særlig farligt at være overvægtig? Fedt omkring organerne? Torben Hellegaard

Det er ikke farligt at være lettere overvægtig, men farligt at have en stor livvidde = fedt omkring de indre organer.

96. Kære Bente. Tak for dit fantastiske arbejde og din forskning som bidrager til folkesundheden. Alle er stolte af dig. Vedrørende spis mindre. Er der aldersgrænse. Jeg tænker på børn i vækst. Er det fx usundt hvis de springer et måltid over eller spise mindre når de er i vækst alder? Er der data der siger noget om max mængde kaffe som man kan drikke dagl. uden at have skadelig effekt. Mvh Mohammad, Hvalsø Bio

Spis mindre / faste er 100% målrettet voksne. Har man børn skal man nok tænke sig meget om inden man begynder at praktisere stringente diæter eller fastekure.

97. Per, Grindsted Gymnasium. Det er farligt at sidde stille. Er der en sundhedsgevinst ved at stå ved et bord ift. at sidde?

Ja, der er en sundhedsgevinst ved at stå. Det er faktisk sådan, at der er en mand i USA, der har udviklet kontorsystemer, hvor man ikke bare står op, men går hele dagen, mens man står og arbejder. Det er endnu bedre.

98. Har skifteholdsarbejde indflydelse på ens livslængde? Helle Schou/ Hjørring

Det har det i nogle undersøgelser, men det er et spørgsmål om man kan sove. Hvis får sine 7-8 timers søvn, er det ikke nødvendigvis farligt.

99. Hej Bente, Kan man snyde telomerer ved at lade som om man er positiv? Smile, nynne osv. Bedste hilsner Kim, SEF Svendborg

Det ved man ikke. Men man kan lære at være mere positiv i sin tilgang til livet.

100. Optimisme og lavere risiko for hjertekarsygdomme - kan man også her tænke, hvad der er hønen og ægget. Hvad er grunden til, man ikke er optimist Majken, Herning Friskole

Ja, vigtig pointe – når det gælder befolkningsundersøgelser, så har man altid en hønen-og-ægget-situation. Det er svært at sige noget om årsagssammenhænge.

101. Hvordan bestemte man graden af optimisme i den undersøgelse du omtalte? Anna Marie AUD. 1.

Man har anvendt spørgeskemaer til at kategorisere mennesker som optimister eller pessimister

102. Kan man snyde sin underbevidsthed til at være optimistisk? Hvis man er født med en mere pessimistisk tilgang. Michelle, Søauditorierne

Der er psykologer, der mener, at du kan træne optimisme. De mener, du kan lære at se et nederlag som en midlertidig forhindring, og et problem som en udfordring, snarere end en stopklods. Det tror jeg gerne. Den sortseende person kan givetvis træne sig til at se glasset som halvt fyldt, snarere end halvt tomt.

103. Hvis man ikke føler eufori/glæde ved at motionere, vil det modvirke motionens virkning på levealder? Sissel, Bio Mors

Nej, man vil stadig få de positive effekter på fx kredsløb og stofskifte.

104. Tyder forskningen også på, at man kan få for meget søvn? Jonas Rind - Skanderborg Gymnasium?

Hvis man sover virkeligt meget, kan det være et tegn på, at man er syg.

105. Er sen pensionering livsforlængende? Thorkild, Lønstrup Bio

Okinawa i Japan er en af de blå zoner. Her har de har ikke et ord for pensionering. Ældre mennesker hjælper resten af familien eller fortsætter deres arbejdsliv på nedsat blus.

106. Er der en måde hvorpå man kan blive ældre hurtigt? Yosef, Søauditoriet

Ja, hvis man ryger, er fysisk inaktiv, drikker for meget og er ensom……

107. Anne Marie, Tønnisgaard, Rømø: jeg har læst infusion af plasma fra yngre individer til ældre virker foryngende? Har du kommentarer til det?

Man har lavet forsøg hos mus, hvor man har unge gamle mus. Så tager man blod fra de unge mus og giver til de gamle mus, og så bliver de gamle mus ligesom lidt yngre. I USA har man lavet klinikker, hvor gamle mennesker kan lade sig indlægge og få blodtransfusion fra unge. Det er fuldstændig vanvittigt og er heldigvis også blevet forbudt, for man skal kun have blodtransfusion, hvis det er absolut nødvendigt. Ellers nedbryder man sit immunforsvar. Det er et eksempel igen på det kvikke fiks. Tro ikke på det.

108. Hvorfor har vi ikke talt om at holde sit immunsystem stærkt i corona-forebyggelse? Lone, Silkeborg Bibliotek

Det har nogen af os også gjort. Ved at leve sundt begrænser man den kroniske inflammation, så immunsystemet fungerer bedre, når man udsættes for en infektion, fx corona.

109. Albæk: Hvis du siger at man har lavere dødelighed hvis man dyrker motion i ca 30 min pr dag, så må folk i stenalderen have haft en meget sundere livstil end de fleste har i dag. Er det så vores sundhed og medicin vi får i dag, der gør at vi lever længere end i stenalderen selv om vi lever meget mere usundt i dag?

Ja, vi lever i høj grad længere som følge af landvindinger inden for medicinen.

110. Jens Peter i auditorium 1: hvilke muskel-typer/grupper er bedre til at producere myokiner? Tak

De store muskelgrupper, som fx lårmusklerne.

111. Hvad tænker du om Mikrobiomets påvirkning på sundheden. Venlig hilsen Charlotte, Grindsted Gymnasium

Kroniske sygdomme som type 2-diabetes, astma, visse kræftformer, åreforkalkning, fedme, gigt og sklerose samt det mentale helbred er direkte forbundet med de myriader af bakterier, der lever i vores tarme.

Tarmbakterierne, også kaldes også tarmmikrobiota, er omkring 200 forskellige bakteriearter. Bakterierne hjælper med at nedbryde mad, optage næring og uddanne vores immunberedskab, og de sender nerveimpulser og signalstoffer rundt i kroppen. Det er godt at have mange og mange forskellige bakterier i tarmen, og den sunde livsstil vil give et sundt tarmmiljø. Varieret kost giver en mere mangfoldig sammensætning af tarmbakterier. Grove grøntsager og fuldkorn giver gode tarmbakterier. Det er sandsynligt, at syrnede, gærede og fermenterede produkter gavner dit tarmmiljø. Her tænker du måske straks på sauerkraut, kimchi og miso, men mine favoritter udi det fermenterede er nu yoghurt, chokolade og rødvin, som jo rent faktisk også er fermenterede produkter.

Er du født naturligt, kom du under fødslen i nærkontakt med en masse gode bakterier fra din mors underliv. Babyer, der kommer til verden ved kejsersnit, starter livet med en fattigere mikrobiota i tarmen.

Det er muligvis årsagen til, at babyer, der er født ved kejsersnit, har større risiko for at udvikle astma, allergi, børnegigt, bindevævssygdomme, kronisk tarmbetændelse og børneleukæmi.

Blev du ammet, styrkede det også tarmmikrobiotaen, fordi modermælk indeholder stoffer, som tilgodeser nogle af de bakterier, der er gode for os. Voksede du ydermere op på landet blandt dyr, har du en rigere tarmmikrobiota end bybørn og får som voksen langt sjældnere allergi og allergisk astma end voksne, der var børn i byen.

Antibiotika slår skadelige bakterier ned, men desværre også de gode bakterier. Du skal derfor kun bruge antibiotika, når det er nødvendigt.

112. Klaus, Grindsted Gymnasium: Jeg lagde mærke til at mange af kurverne havde et breakpoint - hvor kurverne vendte ved meget motion, hvor siger forskningen det er?

Motion er godt, men er meget motion dobbelt så godt? Eller kan man træne så meget, at det bliver sundhedsskadeligt eller ligefrem livsfarligt? Det spørgsmål dukker op med jævne mellemrum, når historier om topidrætsfolk, der falder pludseligt om med hjertestop, rammer forsiderne.

Som medlem af Vidensråd for Forebyggelse har jeg været med i den arbejdsgruppe, der står bag rapporten ”Supermotionisme”. Vi har gennemgået den videnskabelige litteratur vedrørende konsekvenserne af hyppig, langvarig og hård udholdenhedstræning, som maraton, triatlon, cykling, svømning og roning. Rapporten konkluderer: ”Der er ikke nogen øget risiko for at dø for tidligt ved at dyrke selv rigtig meget motion, og vi kan ikke pege på nogen øvre grænse for, hvornår omfanget af fysisk aktivitet ikke længere har positive effekter, eller måske ligefrem bliver skadeligt”. Der er faktisk langt større risiko for at dø for tidligt, hvis man er fysisk inaktiv, end hvis man dyrker motion i virkelig store mængder.

Rapporten om Supermotionisme udkom første gang i 2014. Dengang var der meget få studier, der undersøgte dødeligheden hos supermotionister. Siden da er der kommet vigtige studier, der modererer den hidtidige opfattelse, at der nok var et fald i dødelighed med en stigende mængde fysisk aktivitet, men at dødeligheden ved en vis øvre grænse så igen begyndte at stige, nærmest som en U-kurve. I den ende af kurven er der imidlertid meget få personer og vi ved nu, at der IKKE er en statistisk øget dødelighed ved meget og hård motion.

Men man skal ikke løbe med hovedet under armen. Der er forholdsregler og advarselslamper, som skal tages alvorligt, hvis de begynder at blinke. Oplever man smerter i brystet, uventet åndenød, svimmelhed, besvimelse eller nær-besvimelse, skal man reagere på det og få det undersøgt. Det kan nemlig være symptomer på hjertesygdom.

Man kan ikke løbe fra døden, men en fysisk aktiv person kan som udgangspunkt se frem til et længere liv med væsentligt flere år uden sygdom. Det nye er, at supermotionisterne og alle vi andre bare skal træne løs. Der er ikke belæg for at fastsætte en generel øvre grænse for de fysiske udfoldelser.

113. Er der en sammenhæng mellem sund livsstil (eller manglen på samme) og forekomsten af grå hår? Berit, Bio Mors

Nej, det er der ikke. Lige præcis det om man får gråt hår eller ej, har ikke noget med livsstil at gøre. Det ligger simpelthen i generne. Om man får rynket hud, er et spørgsmål om gener men også et spørgsmål om udsættelse for sol og ikke mindst røg.

114. Lars, Sø-AUD.4. Er det primært det at bruge musklerne, der er sundt, eller kan det at bruge sin hjerne også være sundt?

Hvis man vil forebygge demens, skal man både bruge sin krop og sin hjerne – i begge tilfælde gælder det:

”Use it or loose it.”

115. Hej Bente, Er der forskning der viser at man har gavnlig effekt at have lidt køligere indeklima i sit hjem i forhold til aldring/generel sundhed? Vh. Gustav

Tidligere troede man, at det kun var babyer, der havde brunt fedt, men det viser sig nu, at også voksne har brunt fedt, bl.a. i halsregionen. Det brune fedt har i modsætning til det hvide fedt en høj energiomsætning, men med alderen forsvinder de brune fedtceller, og det kan formentlig forklare, at det bliver sværere at holde vægten.

Når man fryser, aktiverer man det brune fedt, som danner varme, og det koster energi. Som led i fedmebekæmpelsen er der blandt forskere stor interesse i, om man dels kan gøre noget for at bevare det brune fedt, dels kan finde måder, hvorpå man kan aktivere det brune fedt.

Et studie viser, at man kan sove sig til mere brunt fedt - vel at mærke hvis man sover koldt. Amerikanske forskere undersøgte effekten af temperatur på det brune fedt. Forsøgspersonerne var fem raske mænd, der deltog i et 4 mdrs varende forsøg. De skulle sove i 1 måned ved 24 grader celsius, 1 måned ved 19 grader, 1 måned ved 24 grader og 1 måned ved 27 grader. Forsøgspersonernes temperatur var ikke kontrolleret i dagtimerne, men deres kost var kontrolleret og ændrede sig ikke gennem de fire måneder. Forskerholdet fandt, at når man sov i mild kulde øgede man aktiviteten af det brune fedt. Omvendt blev aktiviteten af det brune fedt hæmmet, når man sov i varmen. Et koldt soveværelse øgede også insulinfølsomheden. Når mændene sov i de kolde rum, forbrændte de flere kalorier, men dog ikke nok til at man kunne måle det på deres vægt.

Mænd og kvinder er ofte uenige om, hvad den rette rumtemperatur er. Klicheen er at mænd skruer ned og kvinder skruer op. Forskerne er ikke enige om, hvad årsagen er til denne trend, men hælder til at den kønsbestemte forskel i kuldetolerance kan tilskrives, at kvinder i gennemsnit har en relativt større kropsoverflade i forhold til kropsvolumen. Det betyder, at mennesker med små kroppe taber relativt mere varme. En anden forklaring er, at mænd generelt har større muskelmasse end kvinder og at muskler udvikler mere varme. Ifølge disse overvejelser burde store muskuløse mænd i højere grad tolerere kolde soveværelser end små spinkle kvinder og dermed have mere brunt fedt. Om det forholder sig sådan, ved vi ikke. Forskning i brunt fedt hos mennesker er stadig et nyt felt.

På langt sigt er det imidlertid muligt, at rumtemperaturen om natten kan have betydning for om man udvikler fedmerelaterede sygdomme som f.eks. type 2 diabetes. Der skal ganske vist meget mere forskning til, førend man fra officiel side bevæger sig ind borgernes soveværelser og skruer ned for varmen.

Man kan ikke udelukke, at det moderne samfunds centralvarme og nemme adgang til varme rumtemperaturer forringer det brune fedts funktion, hvilket kan være en skjult årsag til fedme og stofskifteproblemer. Selvom der er meget vi ikke ved om det brune fedt vil det næppe forhindre at de nye resultater bliver brugt i kønnenes kamp om den rette temperatur i soveværelset. Francesco Celi, der har stået i spidsen for undersøgelsen, er ikke i tvivl. Hans soveværelse er koldt – og det er hans kontor også: ”Det har den sidegevinst, at mine møder er ganske korte”, siger han.

116. Hej Bente, kan man stadig leve sundt og spise på samme måde som man fx gør nu? Med henblik på slik og kalorieholdig mad Mvh Asta Skriver. HEG Aars

Ja, hvis man motionerer en masse og i øvrigt spiser varieret og ikke hele tiden, så er der også plads til slik.

117. Leif, Hillerød Bibliotek: kan man syntetisere de samme stoffer, som frigives af musklerne ved motion og injicere dem i blodbanen?

Ja, vi har lavet en masse forsøg, hvor vi indsprøjter myokinet IL-6 for at undersøge dets effekt på mennesker

118. Tror du at man vil se en negativ sundhedseffekt efter "nyheden" om de 7000 skridt? Hilsen Rasmus, Fotorama Hammel

Det kan man godt være bekymret for. Ideen med 10.000 skridt om dagen stammer fra Japan. Det var japanerne, der i 1960’erne opfandt skridttælleren, gå-klubber og kampagnen med de 10.000 daglige skridt. Men er det nu spild af tid og gode skridt at have 10.000 skridt om dagen som pejlemærke? Overskrifterne i den forgangne uge lød ”Nyt studie afliver sundheds-myte om 10.000 daglige skridt”. Og læser man videre, rammer man budskabet om, at 7000 skridt om dagen er nok. Hvad skal man mene? Lad mig starte med slutningen: Der er intet nyt under solen. Vi har længe vidst, at hvert skridt tæller. Der er nedsat dødelighed, jo mere man går indtil en vis grænse.

Det nye studie viser, at det er bedre at gå mellem 7.000 og 9.999 skridt om dagen end at gå mindre end 7.000 skridt dagligt. Men det er sådan set ikke noget nyt. I studiet indgik 2110 mænd og kvinder. Man målte hvor mange skridt de tog og fulgte dem derefter i en 10-årig periode. Forsøgspersonerne var i gennemsnit 45 år. Da forsøgspersonerne var så relativt unge, var der også relativt få, der døde i observationsperioden, kun 3,4%. Det forklarer måske, hvorfor kurven fladede ud efter 7.000 skridt.

I et andet studie fra sidste år fulgte forskere 4.840 mænd og kvinder, altså mere end det dobbelte, ligeledes over en tiårig periode. Men disse personer var en del ældre med en gennemsnitsalder på 57 år. Som forventet var der også flere, der døde i observationsperioden, nemlig 24%. Der er altså i videnskabelig forstand tale om et stærkere forskningsdesign med flere personer og flere dødsfald, som i denne sammenhæng er det såkaldt primære endepunkt.

Forskerne kunne i sidstnævnte studie konstatere, at risikoen for tidlig død var 50 procent lavere blandt de deltagere, som gik 8.000 skridt dagligt, end for dem, der gik 4.000 skridt dagligt. Jo flere daglige skridt, jo længere levede de.

Dette studie tegner samtidig et ret tydeligt billede af, at den populære ”10.000 skridt”-kampagne var spot-on, fordi dødeligheden ikke falder væsentligt for dem, der går mere end 10-12.000 skridt.

Alt i alt er der ingen kontroverser mellem disse to studier eller andre studier for den sags skyld, der ser på sammenhængen mellem antal skridt og død. Hverken 7.000 eller 10.000 skrift er magiske tal. Hovedkonklusionen er, at de mest inaktive får relativt mest ud af at øge deres antal af skridt med blot et par tusinde om dagen. Du får altså mere ud af at øge antallet af skridt fra 2.000 til 4.000 om dagen end ved at øge dine skridt fra 8.000 til 10.000 eller mere.

119. Hvor stor betydning har tarmens mikrobiota for aldringsprocessen? Lisette, Tørring Gymnasium

Jo flere forskellige bakterier man har, desto sundere er man. Se gerne svar på spørgsmål 111.

120. Er det for sent at stoppe med at drikke og ryge? Hilsen Mathias Herning Gymnasium

Det er aldrig nogensinde for sent at gå i gang med at ændre livsstil.

121. Hvis man er 65 år og har haft stillesiddende arbejde 8 timer/dag og ikke dyrket motion. Hvor langt kan jeg nå ved at begynde nu??Birgit på Kvistgård på Fyn

Du kan blive en årsunge. Det gode budskab er her, at det er aldrig for sent at komme i gang. Jeg har set styrketræning af ben hos 90-årige, der har fordoblet deres muskelstyrke. Det er aldrig for sent at komme i gang.

122. Er det for sent at ændre på sine telomerer når man har passeret 50-årsalderen? Dorte, Stege bio.

Nej, det er aldrig for sent.