Med de nuværende temperaturer forudsiger modellerne at det sydlige Grønland vil blive isfrit i løbet af omkring 1000 år. Hvad der sker i Nordgrønland er mere usikkert. Her forudsiger nogle modeller at et mindre isskjold overlever under de nuværende klimabetingelser.

Det øger afsmeltningen da den mørke farve absorberer mere af solens indstråling.

Under selve afsmeltningen af Grønland kan havstrømmene i Atlanterhavet påvirkes af den større mængde ferskvand som flyder fra isskjoldet ud i havet. Den større mængde ferskvand kan bl.a. hæmme Golfstrømmen.

Afsmeltningen af isskjoldene gør ikke kloden koldere - tværtimod betyder den mindre albedo fra den mørkere isfrie overflade at mindre af solens energi reflekteres tilbage i rummet.

Ja, det er grundlæggende rigtigt. Men hvis man for alvor skal hæmme Golfstrømmen kræver det at enorme mængder smeltevand løber ud i Nordatlanten på en gang og ikke gradvist som det sker nu fra Indlandsisen.

Det varme vand i fjordene stammer fra Golfstrømmen som opblandes med koldere vand nord for Island før det løber langs Grønlands østkyst og videre rundt om sydspidsen og op langs vestkysten af Grønland, hvor det trænger ind i fjordene. Hvor meget varmt vand der trænger ind i fjordene afhænger bl.a. hvor dybe fjordene er. Det er nemmere for det varme vand at trænge ind i dybe fjorde. Mængden af varmt vand i fjordene kan variere fra år til år men det er uklart præcist hvorfor det sker, men det skyldes formentlig mindre ændringer i vandcirkulationen som igen påvirkes af hvor meget smeltevand der løber ud i fjorden samt mængden af havis i fjorden.

Hvis der flyder mindre is ud igennem Isfjorden produceres der også færre isbjerge, men der er nok ikke nogen betydelig sammenhæng mellem sejlads og temperaturer.

Udløbsgletsjerne er nogle vi skal have fokus på, fordi 50% af isen der smelter og forsvinder på Grønland, stammer fra udløbsgletsjere. Når man går til Antarktisk er tallet oppe på 90-95%.

Udløbsgletsjere er altså meget vigtige og vi skal have mere styr på dynamikken, altså hvordan det sker og hvorfor det sker. Selvom vi overholder Paris-aftalen, som modellen viser, så bliver isen ved med at smelte, men langt mindre, end hvis vi ikke gjorde noget. Det er derfor vigtigt at vi kommer i gang og kommer i gang tidligt.

Se spørgsmål 6

Se spørgsmål 6

Ja, der er fundet lignende fossiler i Sydgrønland nord for Narsaq. Fossilerne er relativt unge (geologisk set), dvs. nogle få hundrede tusinde år gamle.

Se spørgsmål 6

Det ved vi ikke med sikkerhed, men det er en mulighed vi er i gang med at undersøge.

Krateret ville have været nogle få hundrede meter dybere og kraterranden lidt højere, hvis der ikke havde været is ved nedslaget.

I nogle få kratere finder man nogle specielle mineraller bl.a. i Canada. De fleste har dog ingen økonomisk værdi men man kan bruge dem til at få viden om hvad der sker i forbindelse med et meteornedslag samt hvor ofte store meteoritter rammer jorden.

Der er fundet nogle enkelte kratere i oceanerne, men da de ofte ligger gemt under yngre geologiske lag er de svære at finde.

Hiawatha meteorkrateret er nummer 25 på listen over store kratere på jorden.

Nej, isen fordamper ved nedslaget ligesom dele af bjergarterne der hvor meteoritten rammer. Andet materiale bliver skudt ud af krateret.

Det er korrekt at Eske Willerslev er medforfatter sammen med en lang række andre forskere med hver deres speciale. En af de ting vi arbejder med er bl.a. hvilken påvirkning et nedslag af denne størrelse har på dyre- og plantelivet. Endvidere arbejder vi pt med nogle andre projekter vedr. nedslaget hvor Eske spiller en stor rolle men det kan jeg desværre ikke fortælle mere om på nuværende tidspunkt.

Hastigheden på en stor meteor sænkes ikke tilstrækkelig af jordens atmosfære og det betyder at de rammer jorden med meget stor hastighed ca. 10-20 km/s. Givet den høje hastighed fordamper det meste af store meteoritter i selv nedslaget. Mindre meteorers hastighed sænkes betydeligt af jordens atmosfære og det gør at flere overlever og kan findes som meteoritter på jordens overflade. Andre brænder på i atmosfæren og kan ses som stjerneskud på himlen.

Nej, den er ikke stor nok til at ændre jordens bane om solen.

Se spørgsmål 21

Jo hvis nedslaget er yngre end 100.000 år burde det være muligt og noget vi også er i gang med at undersøge.

Korrekt, man kan benytte radioaktive isotoper som Uran-thorium eller Kalium-Argon metoderne til at datere meteorkratere.

Den stammer fra nordvest Grønland.

Et stort meteornedslag kan ændre klimaet på jorden. Vi ved at der skete en stor masseuddøen for 66 millioner år siden da en stor meteor ramte jorden. Her uddøde bla. dinosaurerne og banede vejen for pattedyrene. Nogle dyr døde under af selve nedslaget, andre af den flodbølge der fulgte, men de fleste døde pga. klimaændringer der fulgte som et resultat af nedslaget.

Kvartær refererer til den yngste geologiske tidsperiode, dvs. de seneste 2.6 millioner år. En kvartærgeolog arbejder med jordens yngste geologiske lag, og i Danmark er det lag fra istiderne.

Jorden som planet vil overleve global opvarmning. På den geologiske tidsskala vil de menneskabte klimaforandringer være et meget lille bump på vejen. Men selv mellem-scenariet vil få store konsekvenser for os mennesker, og den måde som vi lever på. Havet vil stige flere meter, og med tiden vil det nødvendiggøre at store befolkninger flytter sig og bosættes andre steder.

Solens aktivitet har været nogenlunde konstant de seneste hundrede år og kan ikke forklare den bratte opvarmning vi oplever nu. Over geologisk tid har solens aktivitet ændret sig. Vi ved bla. at solens aktivitet var 20-30% lavere i starten af Jordens historie (4.6 milliarder år).

Jo et stigende indhold af drivhusgasser vil få temperaturen til at stige og det vil betyde at mere is smelter og havniveauet stiger. Et stigende havniveau kan muligvis påvirke isens stabilitet især hvor udløbsgletschere kælver i dybe fjorde.

Ja, temperaturen i havet stiger også i oceanerne og det kan destabilisere udløbsgletscherne i Grønland og Antarktis.

Nej. Golfstrømmen bringer varmt vand op i Nordatlanten og noget af det her vand fortsætter ned langs sydøstkysten af Grønland og op langs vestkysten, og ind i fjordene i Vestgrønland. Hvornår der kommer varmt vand ind i fjorden styres af, hvor dyb fjorden er og i hvilket niveau tærsklen ligger ude i mundingen. En gang i mellem trækker det varme vand ind i fjorden og andre gange gør det ikke, og det er en af de ting, der gør, at modeller for fremtiden med isen er lidt usikre. Vi kan ikke forudsige præcis hvornår det varme vand fra Golfstrømmen kommer helt ind til gletsjerfronten og dermed er med til at skabe den dynamiske udtømning.

Man kan ikke i geologiske data se nogen klar sammenhæng mellem den magnetiske polaritet (som har skiftet mange gange i Jordens historie) og klima. Det peger på at den magnetiske polaritet ikke har betydning for klimaet. Men under selve vendingen forudsiger modeller at magnetfeltet bliver så svækket at mere stråling fra solen rammer Jordens overflade, og det kan nemt påvirke klimaet i overgangsperioden. Magnetfeltet har ganske rigtigt været noget uroligt i de seneste årtier, men det er ikke nemt at forudsige om et polaritetsskifte er på vej.

Uden den menneskeskabte opvarmning ville Jorden blive gradvist køligere over de næste 80.000 år hvor den næste istid ville toppe. Denne naturlige afkøling dæmper effekten den menneskeskabte opvarmning en smule, men det er meget lidt da tidsskalaerne er så forskellige.

Ja, Willi Dansgaards pointe viser os at isskjoldene heldigvis reagerer forholdsvist langsomt, og det giver os noget tid til at rette op på klimaet. Men omvendt betyder det også at konsekvenserne af den nuværende opvarmning varer ved længe efter at opvarmningen stoppes.

Nej, klimaet har ikke betydelig indflydelse på pladernes bevægelseshastighed. Pladernes bevægelse styres primært af processer dybere i Jorden.

Se svar til 36

Den globale opvarmning vil bl.a. føre til et stigende havniveau, som vil få meget store konsekvenser for menneskeheden. Naturlige klimavariationer har også ført til højere havniveau i Jordens forhistorie. Men dengang fyldte menneskeheden langt mindre, og der fandtes ikke store millionbyer langs kysterne tæt på havniveau.

Se svar til 38

Isskjolde kan smelte både af naturlige og menneskabte årsager. Den nuværende afsmeltning er primært drevet af forøget drivhuseffekt, pga. menneskets udledning af drivhusgasser.

At passe på vores klima og mindske global opvarmning er en kæmpe opgave som vi skal løse i fælleskab. Vi skal udvikle/videreudvikle vedvarende energikilder, vi skal gøre fødevareproduktionen og transportsektoren klima-neutral, vi skal udvikle metoder til at føre CO2 tilbage i underjordiske lagre osv. Det er opgaver som vi kun kan løfte sammen. De bedste vi som individer kan gøre for klimaet, er måske derfor at støtte forskning og innovation, bl.a. igennem vores egne uddannelser/karrierer/investeringer osv.

Smeltevandshuller har stor betydning for isens dynamik fordi at smeltevand som når isens bund kan forøge isens hastighed. Ja, med varmere klima vil vi se større afsmeltning fra isens overflade - og vi vil se det længere og længere inde på isen. Noget af det ekstra vand vil nå isens bund og det vil forøge isens hastighed, hvilket igen forøger istabet.

Når man fælder skoven, sker det ofte for at lave marker til landbrug og idet træer er mørkere end afgrøder på markerne betyder det at mere af solindstrålingen reflekteres og temperaturen falder. Det område hvor man fælder skov er større end det område i Arktis hvor især havisen smelter og derfor er det samlede bidrag fra albedoen negativ, dvs det sænker temperaturen.

Se spørgsmål 43.

Nej, der er ikke tydelig sammenhæng mellem placeringen af den magnetiske nordpol og Jordens klima. Se også svar til 33.

Danmark forsvinder ikke men den bliver gradvis mindre fordi havet stiger. I øjeblikket stiger havniveauet med 3-4 mm pr år men det tal forventer vi stiger.

Det har jeg ikke beregnet men det er ikke meget. Problemet er bare at mange af vores største byer bl.a. København og Aarhus ligger ved kysten og derfor vil blive påvirket kraftigt at en havspejlstigning på 1 m.

Hvis hele iskappen i Grønland smelter stiger havet med ca. 7.4 m i gennemsnit. Men Antarktis har potentialet til at hæve vandstanden med hele 65 m. Antarktis har ikke været isfrit i de sidste ca 30 mio år, men isens volumen har varieret. For ca. 120.000 år siden (i forrige mellemistid) var vandstanden mellem 6 og 9 m højere end nu. Noget af det ekstra vand kom fra Grønland og noget fra Antarktis, men vi ved ikke præcist hvordan fordelingen var.

Iskappen i Antarktis mister på samme måde som Indlandsisen i Grønland masse. Det sker dog primært ved at gletschere kælver i havet.

Det er et godt spørgsmål. Det vil først og fremmest afhænge af hvor man bor og hvordan man lever der. I mange områder hvor der allerede er tørt forudsiger klimamodeller at tørken vil blive værre. Det gælder f.eks. for store dele af Afrika og Australien. Her kan det blive endnu vanskeligere at leve og dyrke jorden. Andre steder vil få mere nedbør og her skal man investere i ny infrastruktur til at håndtere det ekstra vand.

Der er også forskel på tidsskalaerne. Det mere ekstreme vejr er her allerede og vil formodentligt udvikle sig yderligere over de næste årtier, mens det stigende havniveau kun langsomt kommer krybende. Til gengæld kan det få meget store konsekvenser for kystnære områder på 100-1000 års skala.

CO2 har altid, igennem drivhuseffekten, været en drivende kraft i klimaforandringer. Naturen kan langsomt variere CO2 indholdet i atmosfæren, og det kan vi se konsekvenserne af i den geologiske historie. Men med menneskets industrielle udvikling ser Jorden en helt ny måde at ændre atmosfærens CO2 indhold. Mennesket har øget CO2 koncentrationen i atmosfæren med ca. 40% over kun 100 år, hvilket er vanvittigt hurtigt i forhold til de naturlige variationer. At dette fører til store klimaforandringer, er ikke spor overraskende, når man tænker på hvordan CO2 i atmosfæren altid har påvirket Jordens klima.

Nej, det har vi desværre ikke modeller for.

Hvis vandstanden stiger med flere meter vil det først og fremmest få store konsekvenser for de små øsamfund som ikke nemt kan flyttes, og for de meget store kystnære byer rundt omkring i verden. En del kan beskyttes med dæmninger og diger, mens andre må flyttes. Det skal dog understreges at vandstanden ikke stiger lige pludseligt, så problemerne kan forudsiges og med store investeringer delvist forebygges. Det er derfor de fattigste lande, som ikke har de nødvendige midler til forebyggelsen, der er mest udsat.

De fleste estimater viser at havniveaet vil stige med 0.5-1.0 meter de næste hundrede år.

Det kommer an på hvor hurtigt det går. Hvis det går rigtig hurtigt, dvs indenfor de næste 100 år, bliver det dramatisk da vi skal sikre en masse lavtliggende landområder (hvor de fleste storbyer ligger). Hvis det går langsommere, har vi mere tid til at tilpasse os og forhåbentlig forhindre det i at ske vha. geoengineering.

Det kender vi desværre ikke svaret på.

Det er svært at svare på da tipping points i deres natur er komplekse størrelser. Men meget tyder på at kun 1-2 graders opvarmning vil føre til et stort istab i Grønland. For at bevare Indlandsisens nuværende størrelse er det derfor vigtigt at vi kan sænke Jordens temperatur igen med 1-2 grader over de næste par 100 år.

Jo, det er rigtigt at isskjoldene er komplekse og fyldt med dynamiske effekter. Derfor foregår der også et stort udviklingsarbejde med modellerne for at gøre dem mere pålidelige.

Jo det kunne man i princippet godt - det ville have nogen effekt, men det vil også være et meget stort arbejde og det ville være meget indgribende i naturen.

Et Grønland uden Indlandsisen ville have et helt andet økosystem end Grønland har i dag. Vi ved fra sidste istids afslutning at dyr og planter spreder sig hurtigt til områder hvor isen trækker sig tilbage. Ang. vandstand er den sydlige halvkugle mest følsom overfor afsmeltning fra Grønland, mens den nordlige halvkugle bliver hårdest ramt når is fra Antarktis smelter.

Det kan føles frustrerende for os alle, at det globale samfund ikke handler hurtigere og får nedbragt CO2 udledninger med højere hastighed. På den anden side handler det også om at finde varige løsninger på globalt niveau, og det er en kompleks politisk proces som kommer til at tage tid.

Man kan som individ sænke sit klimaaftryk ved f.eks., som du nævner, at spise mindre oksekød, flyve mindre og køre mindre i bil etc. Det giver god mening for mange. Men på den lange bane er det omlægning/udvikling af vores fødevareproduktion, transportsektor, energisektor osv der skal i spil - og det skal være på globalt plan for at det har effekt. Hvad der har størst effekt privat er på den lange bane svært at forudsige, men vigtigst er det måske at skubbe på den udvikling vi allerede ser, og at støtte op om samfundets forskning og udvikling.

Ja, havstrømningerne påvirkes af flere ting som forandrer sig langsomt over tid - bl.a. isskjoldenes udvikling, klimaet og kontinenternes placering.

Se spørgsmål 49

At den går i stå pga af øget smeltevandstilførsel fra Indlandsisen i Grønland. Det vil resultere i en kraftig afkøling af nordvest Europa.

Det har vi desværre ikke svar på.

Der er på nuværende tidspunkt kun to store isskjolde på Jorden (i Grønland og i Antarktis). Derudover findes mange mindre iskapper og gletsjere rundt omkring på Jorden hvor der er koldt nok. Men under istiderne fandtes der også enorme isskjolde i Nordamerika, Skandinavien, Sydamerika og måske Sibirien.

I mellemistiderne (både den nuværende og tidligere) forsvinder det Nordamerikanske isskjold kortvarigt. Det er mere klimafølsomt, bl.a. fordi nedbøren over Nordcanada er mindre end i Grønland.

Det skyldes i høj grad Golfstrømmen som fører varmt vand (og dermed luft) til Skandinavien.

Se spørgsmål 68 og 69

Hvad vi gør i de næste 100 år kommer til at have meget stor indflydelse på hastigheden hvormed Indlandsisen smelter. Det er rigtigt at isen vil fortsætte afsmeltningen selvom Paris-aftalen bliver overholdt. Men Paris-aftalen vil begrænse afsmeltningen og gøre det nemmere for kommende generationer at vende udviklingen.

Hvis man går tilbage til den sidste mellemistid, Eem, for 120.000 år siden, så var havspejlet 6-9 meter højere end det er i dag. Det er en af grundene til, at vi er så bekymret, fordi vi har indikatorer på, at når temperaturen bliver en smule varmere - bare 1 grad varmere end nu - og man holder det i en forholdsvis lang periode, så smelter isen. Der bliver i dag diskuteret om det stammer primært fra Grønland eller fra Antarktisk, men det er for så vidt ligegyldigt hvor det kommer fra, vi ved blot at havspejlet var 6-9 meter højere.

Det er ikke helt nemt at rekonstruere havniveauet så langt tilbage i tid. Men meget tyder på at havet stod ca 20 m højere for ca 8 mio siden, hvor der ikke var is i Grønland og hvor Antarktis' iskjold var mindre end nu.

Grønlands Indlandsis er interessant nu og her fordi det er det eneste tilbageværende større isskjold på den nordlige halvkugle.

Teoretisk set kan der godt gemme sig ældre is i Grønland i små områder hvor isen bevæger sig meget lidt. Men alderen på Grønlands is er først og fremmest begrænset af Grønlands forholdsvist lille størrelse som gør at isen når havet på relativt kort tid sammenlignet med i Antarktis (hvor der findes mio. år gammelt is).

Søer under isen er meget interessante, både fordi de påvirker isens dynamik, men også fordi de kan indeholde spor efter fortidens klima.

Hvis isen forsvinder i Grønland, vil landet hæve sig mere end havniveauet, så Grønland får ikke som resten af verden problemer med stigende vandspejl. Betingelser for landbrug, fiskeri og nogen jagt vil også forbedres, men det kræver store kulturændringer, og den traditionelle inuitkultur kommer under fortsat pres.

Mange steder i Grønland er bunden af isen koldere end isens smeltetemperatur og da er den frosset til underlaget ved temperaturer omkring -1 til -20 grader. Andre steder er isen varm nok til at smelte og da er isbundens temperatur på smeltepunktet, som er omkring -1 Celsius grader under tyk is. Generelt er isens bund noget varmere end overfladen, for isen fungerer som en dyne og fra undergrunden kommer der lidt varme.

Vi ved ikke præcist hvornår indlandsisen sidst var helt væk. Men for 120.000 år siden var den noget mindre end i dag, men dog ikke helt væk. Noget tyder dog på at Grønland har været næsten isfrit adskillige gange i de sidste par mio. år.

Se spørgsmål 42

Se spørgsmål 6

Ja, kontinenterne fortsætter med at bevæge sig, og vi mærker bevægelserne på Jorden i dag i form af jordskælv. Hver gang man hører om et jordskælv er det et tegn på, at kontinenterne bevæger sig.

Ja, man kan mærke det hver gang der forekommer et jordskælv, og det sker ofte i det nordlige Indien. Heldigvis er de fleste jordskælv så små at de, selvom de kan mærkes, ikke fører til omfattende skader. Man kan i dag også måle bevægelsen med GPS.

Man mener i dag at årsagen skal findes i fremkomsten af landbaserede planter som boostede fotosyntesen og trak store mængder CO2 ud af atmosfæren. Mange af disse hurtigvoksende planter førte til store kulforekomster - så CO2 fra atmosfæren blev gemt i kul. Det er bl.a. denne kul som vi mennesker igen har omsat til atmosfærisk CO2.

Pattedyr kan generelt godt leve under varme forhold, men de enkelte arter er ofte tilpasset et særligt klima. Forandringer i klimaet vil derfor have stor effekt for deres udbredelse, men klimaforandringerne betyder ikke at pattedyr helt må forsvinde.

Det handler om små variationer i tyngdekræften i vores solsystem. Særligt Jupiter er så tung, at dens tyngdekraft hiver i Jorden ligesom solen gør. Det handler altså om et komplekst sammenspil mellem tyngdekræften fra alle planeterne i solsystemet.

Se spørgsmål 86

Der er tegn på at det sker en lille afkøling syd for Island, men det er stadigvæk usikkert hvordan det udvikler sig. Hvis det bliver mere omfattende, vil det betyde at det bliver koldere i nordvest Europe.

Den Grønlandske vestkyst er typisk dækket af sne om vinteren, men om sommeren smelter det meste af denne sne. Dog findes der langs vestkysten bjerge med permanent sne og isdække.

Før 50 millioner år siden, havde vi en periode hvor superkontinentet Pangæa lige så stille brød op. Der var ikke så mange sammenstød mellem kontinenterne, de bevægede sig væk fra hinanden, hvilket vil sige at antallet af bjergkæder faldt. Det gjorde, at CO₂-niveauet hobede sig op i atmosfæren. Så omkring 50 millioner år siden blev det så varmt, at metan på havbunden også blev frigivet til atmosfæren hvilket gjorde perioden anormal varm.

I princippet kan indholdet af drivhusgasser blive så højt at man ikke får flere istider i en lang periode (geologisk set). Men de vender helt sikkert tilbage, for den ekstra CO₂ vil langsomt blive optaget af Jorden og oceanerne.

Drivhusgasserne betyder mest. Uden dem ville jorden være 33 grader koldere.

Det vil påvirke vores tur ind i den næste istid. Så længe CO₂-niveauet er så højt i vores atmosfære, kan vi udskyde en istid - den vil i hvert fald komme forsinket. Over mange tusinder af år vil CO₂-en lige så stille blive optaget, mest af alt i dybhavet, og på den måde - hvis vi kigger meget lang frem - så skal istiderne nok komme tilbage. Men det er klart, at det vi gør ved klimaet nu, er en massiv påvirkning, som også har indflydelse på i hvert fald den næste istid.

Den nuværende globale opvarmning kan godt påvirke næste istid, og især den gradvise afkøling som fører til en istid over ca 80.000 år. Vores store udfordring nu er dog hurtig opvarmning på 100 års tidsskala, og her hjælper den gradvise afkøling ind i næste istid os ikke meget. Se også svar til spørgsmål 93.

Nej det var ikke markant anderledes end i dag. Det skal dog nævnes at nogle af de fjorde og dale hvor nordboerne bosatte sig er ganske frodige især i forhold til Island hvor nordboerne kom fra.

Lidt over 3 km i Grønland.

Nej, koncentrationerne af de radioaktive isotoper i bjergarterne er så små at der ikke er den slags risiko.

Nej den kosmiske stråling varierer både i tid og sted. Vi forsøger at tage højde for den variation som vi kender til, men variationen fører uundgåeligt til en usikkerhed i vores resultater, som vi dog kan estimere.

Vægten af isen trykker landet ned - op til 800 m i det indre af landet.

Se spørgsmål 6

Vi kan ikke "måle" temperaturen med 1/10 grads nøjagtighed så langt tilbage i tid. Temperaturen estimeres primært ud fra fund af fossiler med betydelig usikkerhed på op til flere grader.

Se spørgsmål 101.

Myoner er elementarpartikler, ligesom elektroner og neutrinoer. Myoner er lette og svære at bremse i atmosfæren. Derfor når mange myoner fra kosmisk stråling ned til Jordens overflade.

Se spørgsmål 103.

Ja, det må foretrækkes først at stoppe udledninger af drivhusgasser. Men det bliver også nødvendigt at trække især CO₂ ud af atmosfæren hvis vi skal bremse, og vende, den globale opvarmning. I dag er de kendte teknikker meget ineffektive og energikrævende, så vi må håbe at teknologien kan forbedres. Mange forskergrupper arbejder på dette problem, så der er grund til at være optimistisk.

Se spørgsmål 105

Man kan se en historisk korrelation mellem solplettal og Jordens klima. Mest bemærkelsesværdig er sammenfaldet mellem det såkaldte Maunder minimum (ca år 1645-1750), hvor solen i en længere periode næsten ikke havde pletter og hvor klimaet var usædvanligt koldt (ca. 1-2 grader koldere i Europa). Men i nyere tid ses den samme sammenhæng ikke, og man mener derfor at global opvarmning pga drivhuseffekt har langt større effekt end antallet af solpletter.

Ja, det gør der. Store nationer som England, USA og Tyskland har store forskningsprojekter i Antarktisk. Der er også en gruppe fra Danmark, is- og klimagruppen i København, som laver iskerner, der også er en del af at lave undersøgelser nede i Antarktisk.

Himalayabjergene øgede hastigheden hvormed bjergarter forvitrer. Dette bandt mere CO₂ i forvitringsprodukterne (sediment) som aflejredes i havet. På denne måde kan pladetektonik, igennem bjergkædedannelse, mindste atmosfærens CO₂ indhold. Det er dog en yderst langsom proces som tager mio. af år.

Det var et navn det fik af nordboerne – muligvis for at få flere til at flytte derop. Se også spørgsmål 95.

Jordens vandbeholdning har ikke ændret sig betydeligt igennem de sidste mange 100 mio år. Men mængden af vand i oceanerne styres af klima fordi isskjoldene også indeholder vand, og de varierer i størrelse. Desuden har kontinenternes bevægelse betydning for hvor dybe oceanerne er, og hvor meget vand de kan indeholde uden at det skyller ind over kontinenterne.

Hvis alt is forsvinder vil landhævningen variere fra få meter ved kysterne til ca. 800 m midt i landet.

De er fra Palæogen, dvs 65-23 millioner år gammelt.

Den vestlige del af Grønlands Indlandsis har en mørk zone, hvor isens farve er meget mørk. Den mørke zone skyldes bl.a. kulstofpartikler fra forurening, men den skyldes også alger som kan gro på isen. Vi ved endnu ikke hvorfor algerne gror her, men den mørke zone bliver større og det har betydning for afsmeltningen som er hurtigere når isens farve er mørk.

Nej Grønland var ikke badekarformet før isen, for det er isens vægt som trykker landet ned, og mest (ca 800 m) i midten.

Tror du tænker på metan (drivhusgas) som er bundet i permafrost og i havbundet. Det skal vi bekymre os om da det på samme måde som CO₂ påvirker klimaet.

Især dybhavet kan blive ved med at absorbere CO₂ i flere tusinde år. Men det vil øge "surheden" af oceanerne, hvilket udgør et selvstændigt problem for det marine liv.

Ja, der er etablerede hypoteser som arbejder med en kosmisk indflydelse på vores klima. Den er dog yderst langsom, og fører til variationer på 100-1000 mio. år skalaen.

Vores referencebjergarter finder vi på steder hvor vi kender erosionshistorien. De kan være i miner hvor udgravningshistorien er menneskabt og derfor kendt. Det kan også være fra steder hvor vi ved at gletsjere fjernede flere meter under sidste istid.

Det er et godt spørgsmål. Som de fleste andre er vi forskere også i tvivl, og nogle gange kan man godt blive i tvivl om hvordan det hele skal gå. Men når man tænker på hvad vi mennesker har kunnet udrette når vi virkelig ville, synes vi at der er grund til optimisme. Det vigtigste er nok at vi bevarer håbet, og troen på at vi kan gøre en forskel. Vi får brug for alle dygtige hoveder og hænder i fremtiden.

Rekonstruktion af temperaturhistorier laves primært ud fra iskerner og fossiler. Hvorvidt vores placering i galaksen spiller ind er noget som stadig debatteres. men den har helt sikkert indflydelse på variationer i den kosmiske stråling. Variationen er dog langsom og foregår over 100-1000 mio. år.

Solindstrålingen varierer med en 11-års cyklus men det påvirker ikke temperaturen signifikant og kan på ingen måde forklare den temperaturstigning vi har oplevet de seneste 100 år.

Isen kommer fra den sne, der falder. Så det er altså fra nedbør over Grønland, der lige så langsomt bliver til is. Det er også en af grundene til, at det tager så lang tid at lave et isskjold, for inde på Grønlands midte falder cirka en halv meter vand/is om året i form af sne. Der skal altså mange år til før det bliver et isskjold.

Nej, man behøver ikke en ph.d. Man kan også komme med til Grønland og andre steder i verden i forbindelse med sin universitetsuddannelse som geolog/geofysiker.

I dag øremærkes flere og flere forskningsmidler til særlige formål. Og det er fristende for politikere at fortsætte denne tendens, for det giver en form for kortsigtet magt over forskningen. Men den bedste og mest nyskabende forskning kommer ofte til verden vha. frie midler, hvor forskerne selv bestemmer hvordan pengene bedst bruges. Der er generelt stort behov for både øremærkede midler og frie forskningsmidler.

Ja, Lolland hæver sig men ikke så meget som Nordjylland som hæver sig med ca. 2 mm om året. Havniveaet stiger dog hurtigere som man ”mærker” ikke at landet hæver sig.

Det er et godt spørgsmål, og vi har ikke noget godt svar. Det var formodentligt lidt af en tilfældighed. I dag befinder de fleste kontinenter sig på den nordlige halvkugle.

Vi er langt fra en ny istid og de bedste bud er at der går mindst 50-60.000 år før næste istid starter.

I områder med kalk i undergrunden kan der dannes jordfaldshuller. De opstår fordi kalken opløses af svagt syreholdigt grundvand over lang tid.

Man bruger en isradar som er en form for radiobølger med lav frekvens man sender igennem isen.

Man kan stoppe med at udlede drivhusgasser eller opfinde metoder til at trække CO₂ ud af atmosfæren.

Det er et godt spørgsmål, som det kan føles lidt svært at svare på når vi ved afsmeltningen først og fremmest vil føre til mange problemer. Men med isens tilbagetog vil Grønland jo føles større og nye naturressourcer og unikke landskaber vil dukke frem.

Det afhænger af hvilket klimascenarie vi kommer til at følge i fremtiden. I øjeblikket mister Indlandsisen 200-400 gigatons om året men det vil gradvist vil stige. Isen kan flyde hurtigere hvis der kommer mere smeltevand ned gennem sprækker til undersiden af isen.

Nej det er der ingen tegn på.

Turbiditstrømme kan rigtignok føre sten langt væk fra kysten, men ikke helt ud midt i Nordatlanten - det er for langt væk fra kysten.

Ja der findes permafrost i dele af Vestgrønland og i det meste af Nordgrønland.

Det er et scenarie forskere har undersøgt, og det er ikke sandsynligt at den gradvise afsmeltning fra Indlandsisen kan stoppe Golfstrømmen. For at få det til at ske skal der strømme meget vand ud i Nordatlanten på en gang.

Nej det betyder ingenting. Hvis vi lader det sive ned i undergrunden vil det på sigt finde vej til havet alligevel.

Det er en impaktit – en sten der blev dannet da meteoren dannede krateret i nordvest Grønland.

Man kan godt forestille sig at menneskeheden igennem bekæmpelse af den nuværende globale opvarmning opnår en vis kontrol med atmosfærens CO₂ indhold. Og hvis menneskeheden overlever længe nok til at stå overfor den næste istid, kunne man godt forestille sig at det ville være et våben man tog i brug, for ligesom global opvarmning giver os store problemer, vil en ny istid også være lidt af en udfordring. Faktisk diskuterede man dette allerede i 1970-80'erne hvor en serie af kolde vintre gav spekulation om at en ny "lille" istid var på vej - og her kunne kulindustrien "redde" os. I dag ved vi dog bedre, og at de kolde vintre var en forbigående anomali.