Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mere mad til verdens munde

Klimaet ændrer sig, og flere og flere mennesker betræder jorden. Det går ud over planterne, der møder nye livsbetingelser, som påvirker deres udvikling og vækst. Professor Jens Stougaard har fået 18,5 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd til at forske i planters samspil med jordbakterier, og hvordan det kan påvirke planternes udvikling og vækst under forskellige miljøbetingelser. Det skal give mere mad på bordet i hele verden.

Foto: VILLUM FONDEN

Verdens munde skriger efter mad, og på Aarhus Universitet er professor Jens Stougaard godt i gang med at lede efter nøglen til jordens pulterkammer. Det Europæiske Forskningsråd har bevilget 18,5 millioner kroner til projektet The Roots of Infection, som har store perspektiver.

- Verden har et stort, biologisk problem, og jeg vil sammen med mine kollegaer gøre noget, så alle kan få mad på bordet – også i fremtiden, forklarer Jens Stougaard.

Altafgørende viden

Lykkes Jens Stougaards forskning, kan forskere sikre en mere robust plantedyrkning i fremtiden og dermed sikre fødevarer til verdens befolkning. Med The Roots of Infection forsøger aarhusprofessoren nemlig at klarlægge, hvordan planter som for eksempel byg og hvede kan vokse bedre ved at udnytte de mikroorganismer, der omgiver dem.

Professoren har tidligere forsket i planten Japansk Kællingetand, og han fandt ud af, at bælgplanten har nogle gener, der gør det muligt at huse bakterier i rødderne. Det betyder, at den kan skabe sin egen gødning, og at den ikke behøver kemiske hjælpemidler som for eksempel kunstgødning for at vokse. Den er simpelthen levedygtig i sig selv.

Det nye projekt bygger videre på bælgplanteforskningen, og først må Jens Stougaard finde ud af, hvordan jordbakterier inficerer rødderne af eksempelvis byg og hvede for senere at etablere sig i planternes rodvæv. Dernæst kan professoren finde ud af, hvilke plantegener der kontrollerer, hvordan udvalgte bakterier kan komme ind og formere sig mellem cellerne i planterne og herfra påvirke plantens vækstprocesser. Mikroorganismerne kommer nemlig ind mellem cellerne, men aarhusforskeren ved endnu ikke, hvordan det sker og hvilke konsekvenser det har for planterne.

- Hvis vi finder ud af det, kan vi stabilisere en robust plantevækst fremover. Det er altafgørende, at vi finder ud af, hvordan planterne fungerer sammen med jordbakterierne, forklarer professoren.

Flere eksperter vil løse mad-udfordring

De 18,5 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd er primært investeret i ansatte til forskningsprojektet, der strækker sig fra oktober 2019 til 2024. Rammerne og redskaberne er Aarhus Universitet allerede i besiddelse af, men Jens Stougaard har ansat postdocs. og ph.d.’er med hvert deres videnområde. Sammen med sektionen for Plantemolekylærbiologis eksperter inden for eksempelvis genetik, biokemi og plantefysiologi vil de sikre fremdrift i projektet.

- Inden for sektionen kombinerer vi mange ekspertiser i et projekt, og det betyder, at vi står stærkere. Vi kan lave noget, vi ikke kunne individuelt. Og så er det da også sjovere at samarbejde, fordi vi kan kommunikere og diskutere andet, end vi hver især havde tænkt. Det giver flere muligheder, siger Jens Stougaard med et smil.

Broget flok støtter op om kampen

Det er yderst sjældent, at Det Europæiske Forskningsråd bevilliger store forskningssummer til samme forsker, men Jens Stougaard er ikke i tvivl om, at hans planteforskning vækker stor international interesse.

- I dag er der meget større interesse for mikroorganismer, som hjælper planterne i deres vækst. Kemiske hjælpemidler har aldrig været og bliver aldrig populære uanset hvor meget dokumentation, der er for det. Verden vil hellere bruge biologiske hjælpemidler, som kan det samme som de kemiske redskaber, forklarer han.

Ideelt set skal fremtidens planter vækste via stimulation af de mikroorganismer, der er i og på cellerne i planterne, for kan de samarbejde, kan de også skaffe næring og altså gro.

Det er især med udviklingen og trenden inden for bæredygtighed, at firmaernes interesse er vakt. Bæredygtighedsbølgen har simpelthen sat skub i udviklingen, mener Jens Stougaard.

- Vi ser, at store firmaer som Novozymes og Bayer interesserer sig, og sågar også de store kemifirmaer. De vil være med til at opdage og udvikle biologiske alternativer, og selvom det er en broget flok, så er det godt, at alle står sammen, siger professoren.

Kontakt Jens Stougaard