Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kæmpemagnet sikrer kvaliteten hos erhvervsliv

Kan fødevarer blive bedre med ingredienser fra for eksempel tang, og hvordan bliver fødevarer bedre med hjælp fra naturens egne plantebaserede fedtstoffer? Det er nogle af de spørgsmål, virksomheder kan få svar på hos Aarhus Universitet. Universitetet har nemlig Nordeuropas største NMR-spektrometer, som kan undersøge fødevarer, medicin og materialer helt ned på atomart niveau.

Foto: Lars Kruse, AU Foto

Molekyler kan ikke længere holde deres struktur og interaktion med deres omgivelser hemmelig. Hos iNANO på Aarhus Universitet står nordens største NMR-spektrometer, der kan nå en resonansfrekvens på 950 MHz, og det betyder, at virksomheder kan få et langt mere detaljerigt billede af deres produkter end hidtil.

Interessen for at bruge NMR-spektrometeret har været god, fortæller professor Thomas Vosegaard, som er ansvarlig for Dansk Center for Ultrahøjfelts NMR spektroskopi. DuPont Danmark er en af de virksomheder, der har gjort brug af muligheden for at anvende universitetets NMR-spektrometer. Blandt andet har firmaet undersøgt naturlige, plante-baserede fedtstoffers sammensætning for at forstå, hvordan fødevarer får den rette konsistens og hvordan olie og vand skiller sig i et produkt, fortæller firmaets seniorforsker, Henrik Max Jensen.

- Vi får meget præcise målinger via universitetets NMR-spektrometer, og det giver en forståelse af interaktionerne i fødevarerne, som gør, at vi kan forbedre kvaliteten og lave bedre produkter til gavn for forbrugerne, forklarer han.

Mere viden og bedre resultater

Kæmpemagneten er fire meter høj, vejer syv ton og har et magnetfelt, der svarer til cirka 500.000 gange Jordens magnetfelt. Med så stort et magnetfelt bliver nøjagtigheden af målingerne også stor, og det er godt for forskere og virksomheder.

DuPont Danmark har selv et NMR-spektrometer, dog med et knapt så stort magnetfelt, og alligevel bruger virksomheden universitets magnet fra tid til anden.

- Vi kan se mange flere atomare detaljer på universitets NMR-spektrometer end på vores eget instrument, og med universitets teknologi kan vi langt bedre forstå kompleksiteten i fødevarerne og hurtigere nå til bedre løsninger for fødevareindustrien. NMR-spektrometerets magnetfelt gør vores resultater mere virkelighedsnære, forklarer Henrik Max Jensen.

Foto: Linda Vendelbo, DuPont

Forbrugerne fører an

Prøverne, der undersøges i kæmpemagneten, er maksimalt 0,5 mL i diameter. De ganske små prøver sættes ind i spektrometeret via en åbning i toppen, hvorfra prøven guides ned midt i magneten.

Ved at analysere vekselvirkningen mellem det kraftige magnetfelt og atomernes kernespin kan forskellige typer molekyler og deres struktur undersøges. DuPont bruger det blandt andet til at forbedre fødevarer, forklarer Henrik Max Jensen.

- Fødevareindustrien – og dermed forbrugerne - skal have det, de ønsker, og det er blandt andet anvendelsen af plante-baserede råvarer som erstatning for kød, siger han.

Bonus: Meget mere hjælp

Universitet kan også hjælpe virksomheder som DuPont med rådgivning og hjælp til simulering, og det er en af de bonusser, Henrik Max Jensen fremhæver i samarbejdet med forskningsfaciliteten.

- På iNANO ved de rigtig meget om NMR, udfordringer og signaler. De er eksperter og kan udvikle en hel masse. Det er en rigtig god måde at få ny viden ind i et firma på, og jeg kan klart anbefale andre virksomheder at få afgang til de 950 MHz, siger han.

Aarhus Universitet har flere NMR-spektrometre, virksomheder kan bruge. De rækker over resonansfrekvenser fra 300 MHz til 950 MHz, og virksomheder kan for eksempel samarbejde med forskere eller købe adgang til spektrometeret.

Kontakt Thomas Vosegaard for mere viden om NMR spektroskopi

Thomas Vosegaard

Konstitueret centerleder (iNANO)