Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Erhvervssamarbejde når nye højder: Delfinen i rummet

Det kan sætte skub i tingene, når virksomheder og Aarhus Universitet samarbejder. Det ved virksomheden GomSpace A/S. De indledte et samarbejde med universitetet i 2017 og gav studerende en unik mulighed for at udvikle en satellit til rummet. Samarbejdet kulminerede efter to års hårdt arbejde, da den første Aarhus-satellit, Delphini-1, blev sendt i kredsløb om Jorden den 31. januar 2019.

Delphini-1 er i kredsløb om jorden, og når der er kontakt mellem delfinen og kontrolrummet på Aarhus Universitet, sender satellitten blandt andet billeder fra dens rumrejse. Foto: Delphini-1

En lille kasse, der måler 10 cm på alle ledder, svæver rundt over hovederne på os. Udstyret med et kamera tager den billeder af Jorden og rummet på dens vej i kredsløb om vores planet.

Den hedder Delphini-1 og er bygget af studerende fra Aarhus Universitet i samarbejde med GomSpace A/S i Aalborg og universitetets medarbejdere fra Institut for Fysik og Astronomi, Institut for Ingeniørvidenskab og Institut for Geoscience.

- Delphini-1 har været en fuldstændig fantastisk succes. Det var skelsættende for os at få en funktionel satellit i rummet, som vi endda kan kommunikere med og trække data fra. Den virker perfekt til formålet, fortæller forskningsgruppeleder og professor Hans Kjeldsen fra Stellar Astrophysics Centre under Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Historisk udvikling

Nysgerrige samledes i Søauditoriet på universitetet, rektor fulgte med på telefonen fra Thailand og nerverne sad uden på tøjet, da Delphini-1 blev sendt op til Den Internationale Rumstation ISS Falcon 9 med en raket fra Kennedy Space Center i december 2018. Igen i januar 2019 samledes en flok nysgerrige, og denne gang var der fulde huse i Auditorium E på Institut for Matematik. Delfinen skulle for alvor stå sin prøve. Delphini-1 skulle sendes i kredsløb.

Aldrig før har Aarhus Universitet haft en satellit i rummet, og var det ikke for erhvervssamarbejdet med GomSpace A/S, var det ikke sket endnu, siger astrofysiker Victoria Antoci fra Institut for Fysik og Astronomi.

- Vi var ikke nået så langt uden den her mulighed for at samarbejde med GomSpace A/S. Det har været fantastisk for os at være med til, og vores studerende har virkelig været engagerede. Det har været en fantastisk oplevelse, forklarer astrofysikeren, som er tidl. Project Scientist for missionen.

Delphini-1 blev sendt op til Den Internationale Rumstation ISS Falcon 9 med en raket fra Kennedy Space Center i december 2018. Foto: Victoria Antoci

Nu eller aldrig

Forskere på Aarhus Universitet har i mange år været gode til at analysere og bruge data fra andre satellitter, og det var på tide, at universitetet selv fik en satellit i rummet.

- Det var på tide, at vi fik en satellit i rummet, og det var vigtigt, hvis vi skulle blive ved med at være med i front i forhold til rumviden. Takket være GomSpace A/S fik vi muligheden for at bevise, at Aarhus Universitet også har ekspertisen til at sende en satellit i rummet, siger Victoria Antoci.

GomSpace A/S er kendt for sine produkter inden for nanosatellitløsninger, og i samarbejdet med Aarhus Universitet har firmaet produceret satellittens komponenter og lært de studerende om Rummet og nano-satellitter, fortæller projektleder fra GomSpace A/S, Virginia Hanessian.

- Det var en god mulighed for os at samarbejde med Aarhus Universitet. Vi underviste de studerende, som byggede og udviklede Delphini-1, og selvom missionen er fuldført for GomSpace A/S i denne omgang, er vi glade for, hvad resultaterne betyder for de studerendes uddannelse, siger hun.

Delphini-1: Lille men banebrydende for rumuddannelse

Delphini-1’s billeder af Jorden og rummet skal give universitetets ansatte og studerende mulighed for at samle data via satellitter. Gennem billederne kan de undersøge, om nano-satellitter kan bruges til at foretage videnskabelige undersøgelser og til at træne de studerende til større missioner.

- Nano-satellitter giver nye muligheder for undervisning og forskning herhjemme. Denne type teknologi vil gøre det mere tilgængeligt for studerende at arbejde med teknologien og planlægningen af missioner som denne. Allerede med den første mission her vil vi hente data ned om blandt andet jorden og klodens magnetfelt, siger professor Hans Kjeldsen.

En fordel ved en lille satellit som Delphini-1 er, at den er nemmere at sende ud i rummet end de store satellitter, men på sigt ønsker Aarhus Universitet at sende en større satellit i rummet.

På Institut for Astronomi og Fysik er bygget et kontrolrum, så studerende og ansatte kan følge med i Delphini-1´s rejse. De studerende har lavet en vagtplan, så delfinens data altid kan hentes. Foto: Victoria Antoci

Startproblemer blev til vidensbank

Ikke hele projektet er gået smertefrit. Delphini-1 er udstyret med telekommunikationsudstyr, så satellitten kan kommunikere med kontrolrummet på Aarhus Universitet, men efter den blev sendt i kredsløb i januar, var der i lang tid ingen kontakt til den lille satellit.

Først efter en lille uge formåede holdet bag delfinen at få kontakt, og det viste sig at være hardware i antennen på taget af universitetet, der spændte ben for kontakten. Siden har holdet fået gode resultater fra rummet.

- Vi har lært meget af Delphini-1. Også ting, vi kan gøre bedre i en kommende satellit. Næste gang er vi bedre, for da har vi en masse erfaringer med i rygsækken. For eksempel ved vi, at vi skal have en kraftigere antenne for at kunne hente flere, hurtigere data. Delphini-1s efterfølger bliver også større, så vi bedre kan styre dens bevægelse, forklarer Victoria Antoci.

Og netop de gode resultater fra satellitten og fra samarbejdet omkring delfinen i rummet har sat skub i tingene. Virksomheder har nemlig fået øjnene op for universitetet, og Victoria Antoci håber, at Delphini-1 blot er første del af en stor rumrejse.

Satellitten Delphini-1 støttes blandt andet af Aarhus Universitets Forskningsfond. Det Europæiske Rumagentur ESA og Uddannelses- og Forskningsministeriet gav Aarhus Universitet en gratis opsendelse af den første satellit på grund af Danmarks medlemskab af ESA og deltagelsen i samarbejdet om den internationale rumstation ISS, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har ansvaret for.

Stellar Astrophysics Centre ved Aarhus Universitet er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond, og både Institut for Fysik og Astronomi og Institut for Ingeniørvidenskab har bidraget økonomisk til Delphini-1 og kontrolcentret i Aarhus.

Delphini-1 har fået sit navn fra universitetets segl, hvori der er to delfiner. Delphini betyder Delfinerne på latin, og det passer godt til universitetets håb om at sende flere satellitter i kredsløb. De vil få navnene Delphini-2, -3 og så videre.

Projektledelsen

  • Hans Kjeldsen: Leder af Aarhus Universitets rumprogram, Institut for Fysik og Astronomi
  • Mads Fredslund Andersen: Projektleder og kontaktperson, Institut for Fysik og Astronomi
  • Victoria Antoci: Tidl. projektleder og Projekt Scientist for Delphini-1, Institut for Fysik og Astronomi
  • Rune H. Jacobsen: Ground Station, Institut for Ingeniørvidenskab
  • Néstor J. Hernández M.: Satellit kommunikation og Ground Station, Institut for Ingeniørvidenskab
  • Eric Weiss: Computer systemer, kommunikation, Institut for Fysik og Astronomi
  • Christoffer Karoff: Institut for Geoscience

Kontakt Hans Kjeldsen for mere viden om projektet